Vedtægter
Vedtaget på foreningens generalforsamling 12. april 2010
Paragraf 1:
Foreningens navn er Hedensted IF's Venner.
Paragraf 2:
Foreningens formål er med økonomiske midler at støtte Hedensted Idrætsforening, til gavn for ungdomsarbejdet, trænere og det øvrige arbejde i klubben, der er med til at højne og fremme fodbolden i klubben.
Foreningen er upolitisk.
Det er kun bestyrelsen for HIF's Venner der råder over eventuelle midler.
Paragraf 3:
Bestyrelsen for HIF's Venner består af syv medlemmer, der vælges ved skriftlig afstemning for to år ad gangen, og afgår henholdsvis tre og fire ad gangen.
Der vælges hvert andet år to suppleanter, som sidder for hele bestyrelsen.
Der vælges to revisorer, som sidder i to år og afgår én ad gangen.
Bestyrelsesmedlemmer skal være fyldt 18 år.
Bestyrelsen konstituerer sig efter generalforsamlingen.
Paragraf 4:
I HIF's Venners bestyrelse kan der sidde to personer fra Hedensted IF's bestyrelse uanset alder.
Samme person kan ikke være kasserer i begge foreninger.
Paragraf 5:
Medlemsbidraget fastsættes af bestyrelsen.
Som passive medlemmer kan optages alle der henvender sig til bestyrelsen.
Paragraf 6:
Bestyrelsen skal jævnligt føre kontrol med foreningens midler, men hæfter ikke for kassesvig.
Paragraf 7:
Alle indtægter og udgifter skal gå over giro-, bank- eller sparekassekonti.
Paragraf 8:
Der føres forhandlingsprotokol, hvor vedtægterne indføres.
Der føres kartotek over medlemmernes navne.
Paragraf 9:
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, men kan ikke vedtage, eller indføre ændringer i lovenevedtægterne uden tilladelse fra Hedensted Idrætsforenings bestyrelse.
Ordinær generalforsamling afholdes inden 30. juni.
Indvarsling skal ske ved opslag i klubhuset eller på Hedensted Idrætsforenings hjemmeside, senest 14 dage før afholdelses af generalforsamlingen.
Ved generalforsamlingen fremlægges de reviderede regnskaber.
Stemmeret på generalforsamlingen har medlemmer af HIF's Venner og personer, der har stemmeret på HIF's generalforsamling. Personer med stemmeret på HIF's generalforsamling er:
Medlemmer over 18 år personligt. Medlemmer under 18 år er repræsenteret ved deres forældre, med 1 stemme pr. familie, uanset antallet af medlemmer i familien under 18 år – dog vil personligt stemmeberettigede ikke samtidig kunne stemme på deres børns vegne. I tvivlstilfælde skal medlemskort fremvises. Der kan på intet tidspunkt stemmes via fuldmagt.
Dagsorden:
1. Velkomst ved formanden
2. Valg af dirigent
3. Formandens beretning
4. Kassererens beretning
5. Indkomne forslag
6. Valg af bestyrelse og suppleanter
7. Valg af revisor
8. Eventuelt
Paragraf 10:
I tilfælde af at foreningen opløses tilfalder eventuelle midler Hedensted IF.
Paragraf 11:
Bestyrelsen kan indvarsle til ekstraordinær generalforsamling, når som helst det findes påkrævet, eller når mindst 10 medlemmer skriftligt anmoder bestyrelsen herom og samtidig angiver forhandlingsemnet. En sådan generalforsamling skal afholdes senest 1 måned efter anmodningens modtagelse.
Paragraf 12:
Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december, og senest 1. april afgiver bestyrelsen driftsregnskab og status til revisorer.