Alle hold vandt i denne weekend
Denne weekend skulle vise sig at stå i glædens tegn set med grønne øjne: ingen af Hedensteds seniorhold tabte denne weekend og i Horsens hentede også vore ynglingespillere 3 point i deres 1-4 sejr over FC Horsens.
Sejrsstimen begyndte da 2. holdet i fredags på udebane mødte Brædstrup IF og vandt 1-2 på mål scoret af Mads Nissen og igår, lørdag, sørgede Kenneth Christensen, Jesper Bechmann og ikke mindst Jesper Skov Larsen for at bringe vores førstehold over nedrykningsstregen i jyllandsserien med blot en enkelt kamp tilbage.
3. holdet vandt for tredje gang i denne sæson uden kamp da Horsens fS ikke kunne stille hold. Damerne lammetævede et svagt spillende hold fra Horsens Boldklub med tenniscifrene 6-0 bl.a. på to flotte mål af Reni Jakobsen. I dag tog 4. holdet i Serie 5 så til Grejsdalen og vendte hjem med en 4-6 sejr i tasken samtidig med at vores ynglinge som sagt besejrede FC Horsens 1-4 med en storspillende Rasmus Nissen og bl.a. ved to scoringer af Kasper Pedersen.
Så alt i alt en fremragende weekend for Hedensted IF med 6 sejre i 6 kampe og en samlet målscore på intet mindre end 24/8