Menu

Så er FodboldPlus kommet fra start

10. april 2016 kl. 17:03

BØRN OG UNGDOM - HIF's nye træningstilbud FodboldPlus er nu kommet fra start.

I pænt køligt og let dryppende vejr mødte 56 spillere op fra U10 til U16 drenge-årgangene.

- Det gav os en fin start, hvor vi fik fordelt spillerne i seks grupper, så vi var trænere nok (11 styks, red.) til at lave en god og vejledende træningssession. Både spillere og trænere hyggede sig og havde en god oplevelse på HM Park, siger Michael Vagtholm Kristensen fra HIF's bestyrelse til klubbens hjemmeside.

LÆS OGSÅ: HIF FodboldPlus - fra første hold til førstehold

- Derfor skal der lyde en stor tak til førstedagens engagerede trænerteam bestående af Kim Hansen, Finn Christensen, Michael Kristiansen, Søren Meng, Ronny Gam, Jesper Vestergaard og Kasper Adelfred samt de tre spillere fra jyllandserieholdet André Givskov, Lasse Dahl-Hansen og Jeppe Sund.

Næste torsdag kommer der helt sikkert flere spillere. Ikke mindst fordi vejret kun kan blive bedre. Vi glæder os allerede til at stå klar fra kl. 17.30-18.45.

LÆS OGSÅ: Nyt tilbud til alle børne- og ungdomsspillere

- Trænergruppen evaluerer løbende gruppesammensætningen, som i dag (torsdag 7. april, red.) var meget aldersbestemt. På sigt vil vi dele mere op efter niveau, så vi både matcher og udfordrer spillerne på en anden måde, end man kan i den daglig holdtræning. Efter næste uges træning vil der blive skiftet ud i øvelserne, så vi får givet den enkelte spiller nogle nye udfordringer, siger Michael Vagtholm Kristensen.

HM Park ligger på adressen Gesagervej 66B i Hedensted.

Luk