God sæsonstart af U14-pigerne
UNGDOM - Lørdag 7. april kl. 9.30 var pigerne klar til forårets første kamp i Liga 2 mod Lyseng på en vindblæst kunststofbane i Aarhus.
Lyseng spillede i efteråret 2017 i Liga 1 på vores bekostning pga. de er licensklub, men i efter efterårets kampe måtte de rykke ned i Liga 2, så pigerne var klar til endnu engang at vise århusianerne, af HIF-erne altså er bedre.
Der blev gået til stålet i nærkampene, og Lyseng truede kun sjældent Hedensteds mål. Det var faktisk stort set spil mod 1 mål i første halvleg - nemlig værternes mål. Der var flere chancer i medvinden bl.a. skud på overliggeren ved et hjørnespark. Det var også efter et hjørnespark Hedensted kunne bringe sig foran 1-0 til stor jubel for udeholdets fans (forældre).
Efter pausen var det Lysengs tur til at få medvind, men efter de havde lagt en godt pres på de første 10 minutter overtog de grønne spillet. Flot kombinationsspil, gode løb og bum så stod der 2-0 til Hedensted. En sur pille at sluge for Lyseng, men de kunne ikke stå distancen overfor et disciplineret Hedensted hold, som kunne gøre det til 3-0 efter endnu et hjørnespark.
Vinteren over har pigerne trænet godt med både teknisk træning med fokus på at flytte bolden hurtigt rundt, spil i små rum mm. Vi har desuden lavet konditionstræning ved at supplere med intervalløb 1 gang om ugen. Pigerne har ikke jublet over løbetræningen, kan vi godt afsløre, men det har givet dem en rigtig god grundform til foråret.
Kampen mod Lyseng var i øvrigt vist første kamp, hvor pigerne fra Hedensted lavede flere frispark end modstanderne. Dejligt at se de nu tager nærkampene og giver modstanderne igen. De har spillet kampe i eliteserien, hvor det er blevet til tætte kampe og også et par sejre over Liga 1 hold og træningsturneringen Liga 2/3 er også lige spillet færdig - i øvrigt med lutter sejre.
Truppen har fået tilgang af spillere udefra og vi har både et Liga 2 og Liga 3 hold her i foråret, så pigerne kan få spillet en masse kampe her i foråret.
Vi ser frem til en spændende forår for U14 pigerne – og rigtig god kamp til alle klubbens hold derude i forårets turneringer.