Menu

132 HIF'ere tager til Holland i kr.himmelfarts-ferien

image Arkivfoto: Palle Herløv
Af HIF Kommunikation
10. maj 2023 kl. 11:29

BØRN & UNGDOM - HIF sender igen i år en stor flok spillere og trænere til Holland i kristi himmelfarts-ferien.

105 spillere og 27 trænere/ledere - i alt 132 - tager afsted fra Mosen sent onsdag den 17. maj. Vi er hjemme igen søndag den 21. maj. I Holland skal vi deltage i Veluwe Trophy Cup i Wapenveld.

Deltagerne er fra U12 drenge og piger til U15 drenge.

Vi skal bo på Summercamp Heino, hvor vi ikke har været før. Det minder lidt om en lejrskole.

- Det er en fast tradition, at ungdomsafdelingen tager afsted på den her tur. På nær en enkelt afstikker til Belgien sidste år er det Holland, der er vores faste destination. Det er en fantastisk tur for både børn og voksne. Det giver et godt fællesskab på tværs af årgangene, og det er noget, alle ser frem til, siger Susan Barfod, der er ansvarlig for ungdomsafdelingen.

God tur til alle 132 med grønt blod i årene!

Luk