Menu

HIF søger en børneudviklingstræner (lønnet)

image Arkivfoto: Palle Herløv.
Af HIF Kommunikation
26. januar 2023 kl. 20:04

BØRN & UNGDOM - HIF søger en børneudviklingstræner med start snarest muligt.

Brænder du for pædagogik og fodbold? Og drømmer du om at være med til at udvikle et trygt, sjovt og udviklende børnetræningsmiljø i én af områdets største fodboldklubber?

Hedensted Idrætsforenings fodboldafdeling søger snarest muligt en børneudviklingstræner, der skal hjælpe/guide klubbens børnetrænere til at lave fremragende fodboldtræning. Du skal være trænernes ven, som gennem respektfuld dialog bliver naturlig at støtte sig opad.

Vi tilbyder:

  • Muligheden for at være med til at udforme et stærkt børnemiljø.
  • Et selvstændigt job med ubegrænsede udviklingsmuligheder.
  • Stor fleksibilitet til selv at planlægge din uge.
  • En vigtig rolle i en sund fodboldklub, der er stærkt børnefokuseret.
  • Gratis kurser og oplevelser, der løfter dig både fagligt og personligt.
  • Børnetræner-netværk på tværs af landet.
  • Noget unikt at skrive på cv'et.
  • Masser af nye venner i alle aldre.
  • Tøjpakke.

Vi forventer, at du:

  • Har minimum en smule børnetrænererfaring og gerne mere.
  • Har C1 og/eller C2-trænerkurser eller straks er villig til at tage dem.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt.
  • Er motiverende og inspirerende, når det kræves.
  • Har en anerkendende tilgang til børn, prioriterer udvikling frem for resultater og kan se dig selv arbejde med afsæt i DBU's Børnesyn.
  • Har gode samarbejdsevner, elsker at omgås børn og voksne og holder af dagligdagen ude på banerne.
  • Har gode formidlingsevner over for trænere, spillere, forældre og bestyrelsen.
  • Er fleksibel, inkluderende og social.

Arbejdstiden er cirka seks timer om ugen. Vilkår for løn, uddannelse m.m. aftales senere i processen og sker delvist på baggrund af kvalifikationer.

Send dit cv og en halv sides beskrivelse om, hvorfor du skal være den nye børneudviklingstræner i Hedensted IF til hif@hlnerhverv.dk. Ansøgningsfristen er den 15. februar 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt ugen efter.

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte formand Henrik Lundsgaard Nielsen på tlf.: 4017 9090 eller Susan Madsen på mail: susanmadsen688@hotmail.com.

Om os:

Hedensted Idrætsforening er en fodboldklub i rivende udvikling med stigende medlemstal og udviklingsmuligheder. Vi er en klub med ambitioner om at udvikle klubbens børn og unge i endnu højere grad i fremtiden. Grundlæggende bygger klubben på sunde værdier. Vi håber at få dig med på holdet.

Luk