U19: - Hold nu op, hvor er de vilde!
U19 - De dygtige spillere på U19-holdene har været i aktion fredag og lørdag i den her weekend.
Fredag aften spillede Liga 3 ude mod Jelling fS, og lørdag tog Liga 1 til Dalum på Fyn. Cheftræner Jimmi Nielsen sætter herunder ord på kampene:
Ungdommen er fremtiden, og fremtiden er nutiden. Udvikling er visionær og tillige nutid i et fremtidsperspektiv.
Vi er alle en del af en fremragende forsamling af trænere og ledere samt en bestyrelse, der absolut stemmer i, i forhold til hvad der giver værdi på sigt. Vi vil ikke pisse i bukserne, for vi ved, det bliver hurtigt koldt.
Klubben er lige præcis på vej den rigtige vej. Der skal være plads til alle, men dem der vil fællesskabet, skal prioriteres, og så kommer niveauoptimering af sig selv.
Det er vi i ungdommen klar på at udvikle, så vi kan fodre seniorafdelingen med superdygtige unge mennesker, der synes, det er fedt at spille fodbold. Det er ikke nogen hemmelighed og samtidig tydeligt for enhver, at stiller man med dem, der vil det, så bliver resultaterne også derefter.
Igen må jeg bøje mig i støvet, applaudere de unge mennesker og smide den største kærlighed deres vej, for hold nu op, hvor er de vilde!
Vi spiller med U19 Liga 3-holdet ude imod Jelling fredag aften, og det er med spillere fra 14 til 18 år mod et hold af spillere, der er eller bliver 20 år i år. Det vil sige førsteårsseniorer.
Vi samlede et hold med spillere fra U15, U16, U17 og fem U19-spillere i et udviklingsperspektiv, tog til Jelling og hentede overbevisende 3 point. Vi vandt 3-2 efter at have ført 2-0, fik et gult kort og blev lidt uforsigtige, så Jelling kom på 2-2, for så at trykke på og score til 3-2 til sidst. Jeg er helt på røven over, hvad vi kunne levere med det sammenbragte hold.
Alene målet til 1-0 var nærmest som en film. Vi har vel 30 afleveringer efter en meget dynamisk og tålmodig possession-fase, og det slutter så med en en omgang ping-pong i feltet og en scoring ved Noah Bisgaard. Casper Kallestrup og Kristian Frydensbjerg scorede de to andre mål.
Af de 14 spillere, der var med, skulle den ene spille serie 2 lørdag og de andre serie 1.
Lørdag kørte vi så til Dalum med Liga 1-holdet. Det var en kamp, vi simpelthen skulle lukke i første halvleg, hvor vi vadede i store muligheder. Det blev dog kun til den ene scoring, som Kasper Bode satte ind.