Menu

Torsdag kl. 11 går startskuddet til årets byfest - her er programmet

image Arkivfoto: Palle Herløv
Af Palle Herløv
09. maj 2018 kl. 22:09

KLUBNYT - Torsdag kl. 11 begynder årets helt store begivenhed i Hedensted: Majfesten i Mosen.

Der er fuld program på grønsværen. Festlighederne skydes i gang kl. 11, da jyllandsserie-kvinderne møder Brabrand IF. Hedensted ligger næstsidst i puljen, mens aarhusianerne ligger sidst, så man kan kun håbe på en grøn sejr og en ønskestart på festen.

- De har hårdt brug for points. De har haft en svær start, men de fik heldigvis en sejr i den seneste kamp, så det vil være vigtigt med en god kamp og en sejr til dem, siger formand Henrik Lundsgaard Nielsen.

Kl. 13 spiller serie 2-holdet, der er nyoprykkere, mod FC Hornstrup. Efter seks runder ligger de nummer tre med ni points. Hover IF og Den Bosniske IF indtager første- og andenpladsen med hhv. 13 og 11 points.

- De har været med til at præge rækken, og de ser ud til at være i god form, så dem glæder vi og til at se mod et andet god hold, der også ligger i toppen, siger Henrik Lundsgaard Nielsen.

FØLG KAMPEN LIVE: Hedensted IF - FC Hornstrup (serie 2)

- Førsteholdet møder Lystrup IF kl. 15.30. Efter et flot forår, hvor trænerne Brian Rasmussen og Kasper Adelfred har sat deres præg på truppen, er vi kommet godt afsted og ligger på en andenplads. Stadig efter Vejgaard, men vi kan puste dem i nakken med en sejr.

Der er gratis entré.

- Majfesten er en traditionel firedages fest, hvor der er mange glade mennesker. Lørdag er der løb og fest i teltet om aftenen, og søndag er der et kæmpe fodboldstævne, så der er al mulig grund til at komme ud og være med, siger HIF's formand.

SE HELE PROGRAMMET: Majfest 2018

Majfesten lukker og slukker søndag kl. 17.30.

Luk