Menu

Acceptabelt nederlag i fantastisk kulisse: HIF's gamle drenge tabte 1-4 til Gravesen & co.

image Foto: Palle Herløv
Af Palle Herløv
10. maj 2019 kl. 23:20

KLUBNYT - Nogle nederlag er lettere at sluge end andre. Ét af dem indkasserede HIF's oldboyshold fredag aften, da oldboyslandsholdet gæstede Mosen

Og sikke en kulisse! Der blev sat stadionrekord med ikke færre end 2539 tilskuere, og der er ingen tvivl om, at folk gik derfra en stor oplevelse rigere.

Thomas Gravesen, Stig Tøfting, Martin Jørgensen, Christian Poulsen og de andre pensionerede landsholdsspillere leverede varen med en sejr på 4-1 over det lokale oldboyshold fra Hedensted.

SE BILLEDERNE: Hedensted IF - DBU's oldboyslandshold (Facebook)

Særligt Gravesen var i hopla med et mål scoret på straffespark begået af HIF-keeper Jakob Køhler, en assist og et fremtvunget straffespark, som Martin Jørgensen eksekverede. Den tidligere Real Madrid-spiller havde således stor ære i oldboyslandsholdets sejr, og det hele blev ledsaget af højt humør og kække bemærkninger til med- og modspillere, dommeren og publikum.

Ronni Knudsen scorede Hedensteds mål på et flot gennemspillet angreb, men man stod aldrig rigtigt med fornemmelsen af, at landsholdspensionisterne kunne risikere at tabe. Rutine og teknik gør det som regel ud for manglende form, selv om bl.a. Christian Poulsen og Thomas Røll virkede til at være i glimrende form stadigvæk.

Hedensteds startopstilling:
Jakob Køhler (m), Martin Steffensen, Jens Erik Skibsted, Lars Jensen, Jesper Olesen, Rune Holch, Nikolaj Mejer, Elvan Taser, Ronni Knudsen, Peter Ulrich og Søren Andersen.

Indskiftere: Bjarne Kristoffersen, Mads Nissen, Jesper Bechmann, Anders Grundholm og Martin Pedersen.

Danmarks startopstilling:
Peter Skov-Jensen (m), John Sivebæk, Christian Poulsen, Brian Priske, Hans Henrik Andreasen, Thomas Gravesen, Stig Tøfting, Martin Jørgensen, Kaspar Dalgas, Mads Junker og Peter Graulund.

Indskiftere: Jeppe Tengbjerg, Thomas Røll, Steffen Rasmussen og René O. Hansen.

Oldboyslandsholdet spiller igen fredag 31. maj i Ryomgaard uden for Aarhus.

DET SKRIVER MEDIERNE:
Fordums stjerner besøgte Mosen: 2539 gravede billetten frem og tøffede på stadion (Horsens Folkeblad)
Se alle billederne fra da koryfæerne kom forbi (Horsens Folkeblad)
Graver og Tøffe tromlede banen flad i storsejr (Ekstra Bladet)
Gravesen strålede på oldboyslandsholdet: Sådan noget dør aldrig (Berlingske)

Luk