Menu

Bolden triller igen - men stadig uden tilskuere i Mosen

image
11. juni 2020 kl. 09:23

KLUBNYT - Selv om fodboldkampe igen kan afvikles også i breddeidrætten, betyder det ikke, at vi igen kan samles som tilskuere på sidelinjen.

Det er DBU's retningslinjer, der siger, at kampene skal afvikles uden tilskuere. Det er kun spillere, trænere, holdledere osv., der må opholde sig på banearealet.

- Vi opfordrer kraftigt til, at man respekterer det her, siger klubformand Henrik Lundsgaard Nielsen.

DBU skriver følgende:
Tilskuere ved kampe er ikke tilladt af hensyn til klubbens mulighed for at overholde forsamlingsforbuddet. Der må kun opholde sig spillere, trænere og dommere inden for de opmærkede områder. Hvis nogen opholder sig uden for det afmærkede område, vil hele fodboldanlægget blive betragtet som værende et stort område, hvor der så kun må være 50 personer i alt. Det ville så betyde, at der ikke kunne spilles to kampe samtidig eller trænes og spilles kamp samtidig, hvis der var tilskuere.

Tilskuere henvises derfor til cafeområdet, hvis klubben har sådan et. Det er klubbens ansvar, at regler for cafeteriaer overholdes.

Overskrides forsamlingsforbuddet er det alle på området, der vil blive straffet.

Du kan se alle reglerne fra DBU her på siden, som opdateres løbende.

Luk