Menu

Nyhedsbrev marts 2020

image
Henrik Lundsgaard
25. marts 2020 kl. 23:30

Kære medlemmer

Som de fleste af jer sikkert har erfaret, så har regeringeren forlænget perioden for nedlukning af foreninger så den nu gælder til efter Påske. Dette betyder desværre, at der fortsat ikke vil være træning eller kamp på Hedensted Stadion.

Vi håber selvfølgelig at situationen vil forbedre sig så meget over de næste 3 uger,  at vi efter Påske, igen kan begynde at træne og spille kamp, og at Danmark kan komme tilbage til mere normale tilstande.

COVID-19 har desværre også betydet at vi har måtte aflyse klubbens årlige ungdomstur til Holland, hvilket vi er meget kede af, da den normalt, er med til at skabe nye venskaber på tværs af hold og årgange og dermed med til at skabe en harmonisk klub, hvor der er plads til alle uanset niveau og ambitioner.

I bestyrelsen forsøger vi på bedste mulige måde at forberede os på en meget travl og komprimeret forårsæson, så vi er klar når vi igen får mulighed for at spille bold, heribland søger vi et nyt kioskudvalg.

Vores Kioskudvalg, som igennem mange år har ydet en stor indsats for klubben, har valgt at tage en pause.

Derfor leder vi efter nogle engaredede personer, som kunne have lyst til at sætte et stort fingeraftryk på Hedensted IF. Vores Kiosk er klubbens samlingspunkt og klubbens ansigt ud ad til, da det er her vores gæster og modstander modtages inden kamp, og en velfungerende kiosk er en vigitig del af en god og socialt velfungerende klub. I vil få stor indflydelse på sortiment, indretning, åbningstider m.m. så hvis der nogen som kunne have lyst til at bidrage, venligst kontakt formand Henrik L. Nielsen på 4017 9090.

Man behøver hverken at have forstand på fodbold eller erfaring med kioskdrift, bare du har lyst til at være sammen med andre mennesker, har godt humør og lyst til at gøre en forskel, så kan vi helt sikkert bruge din hjælp.

Vi håber, at i alle har brugt den sidste uges fantastiske vejr på at selvtræne, så I er klar, når sæsonen skydes i gang.

Vi har lavet en lille konkurrence, hvor I kan uploade billeder eller videoer af jeres skøre, sjove og kreative selv-træninger eller billedere fra løbe- eller gåturen eller hvor I klipper gækkebreve til Jeres trænere.

Der vil være præmier til både ungdomsspillere og seniorspillere så alle kan være med.

Vi vll så vælge den bedste Ungdomsspiller og bedste seniorspiller og derudover vil vi trække lod blandt alle indkomne indslag. Præmierne er ”Påskeæg” sponseret af Superbrugsen, Hedensted og Dragsholms Vine, Hedensted  og husk at vi som klub og by står sammen, så husk at støtte vores lokale butikker og sponsorer så de også er her efter krisen.

Upload jeres billeder eller video på Hedensted IF’s Instargram profil senest mandag d. 6. april kl. 18.  For at deltage i konkurrencen skal du tagge @hedenstedif på dit billede eller video i opslaget eller på din story. Du kan også sende billedet til os på Instagram @hedenstedif

Vinderne vil få direkte besked.

Vi håber at i alle må forblive raske og sunde og at i må bevare humøret højt indtil vi igen får mulighed for at mødes på Hedensted Stadion

God påske og pas godt på jer selv

Henrik Lundsgaard

Hedensted IF  

Luk