Menu

Ex-HIF'er forlænger med AC Horsens frem til sommeren 2025

image Foto: AC Horsens
03. juni 2021 kl. 17:22

KLUBNYT - Den tidligere Hedensted IF-spiller David Kruse har fået forlænget sin kontrakt med 1. divisionsklubben AC Horsens.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

David Kruses kontrakt stod til at udløbe om et år, men klubben synes, han er inde i en god udvikling lige nu, og derfor er han blevet belønnet med en aftale frem til sommeren 2025.

- Kruse er en meget talentfuld spiller, som har gode kompetencer til den defensive og offensive midtbane. Han dækker store rum og er en klog og teknisk dygtig spiller, der har en god serv på dødbolde og afslutter godt fra distancen, siger Jens Berthel Askou, der er cheftræner for Horsens.

LÆS OGSÅ: Tidligere HIF-spiller skriver kontrakt med AC Horsens (august 2019)

David Kruse, der skiftede væk fra Hedensted som U13-spiller, har opnået otte kampe for førsteholdet, hvoraf de fem var i Superligaen.

- AC Horsens er det rigtige sted for mig at etablere mig som seniorspiller, for jeg føler, at jeg er inde i en god udvikling, og det gode miljø på førsteholdet kan være med til at udvikle mig yderligere. Jeg skal have mere erfaring og suge læring til mig fra træning og kampe på højt niveau, og det kan jeg få her, siger David Kruse til klubbens hjemmeside.

Stort tillykke til David fra hele HIF!

Luk