HIF får 20.000 kroner af Lidl-købmanden
Købmand Lukas Hagstrøm overrakte checken til Simon Andreasen, Susan Barfod og formand Henrik Lundsgaard Nielsen fra HIF.
KLUBNYT - Hedensted IF har fået 20.000 kroner som et sponsorat fra den lokale Lidl-købmand, Dalbyvej 20.
Det ligger fast efter en afstemning i butikken, hvor kunderne i en periode har kunnet smide en lille hvid bold i en beholder, hvor HIF stod side om side med de to andre lokale foreninger, Hedensted Gymnastik Forening og håndboldklubben Østjysk HK. Kunderne skulle på den måde stemme på, hvem der skulle kåres som "Lokale kammerater".
Her fik HIF altså flest stemmer, hvilket vi naturligvis er glade for. Konkurrencen kørte fra uge 45 til 47.
Pengene bliver brugt som et tilskud til deltagelse i en turnering i udlandet.