Menu

Hedensted IF søger frivillige hjælpere

image
Af HIF Kommunikation
22. august 2026 kl. 20:14

KLUBNYT – Vi har brug for et par ekstra hænder i klubben – måske er det dig, vi står og mangler?

Har du et par timer i ny og næ, og er du god med hænderne?

Vi søger en pedel/praktisk hjælper, der kan hjælpe med småting ved klubhuset og omkring vores øvrige faciliteter. Opgaverne spænder fra mindre reparationer og vedligeholdelse til andre praktiske opgaver, der skal sikre, at klubben fortsat fremstår pæn og indbydende.

Har du blik for koordinering?

Vi søger ligeledes en frivillig, der har lyst til at koordinere og styre vores kioskvagter. Som koordinator for vores kioskvagter får du til opgave at sikre, at klubbens hold stiller med ansvarlige til vagterne samt skabe en god kommunikation mellem klubben, holdledere og trænere.

Begge roller er frivillige, og vi håber, at der sidder nogen derude, som kunne have lyst til at give en hånd med.

Er du interesseret i en af rollerne – eller vil du høre mere om, hvad de indebærer?

Så kontakt Maria Momme på maria_momme@hotmail.com

Del meget gerne opslaget, så vi sammen kan finde den rette.

Luk