Menu

Harun Ceramagic tjekker ind i HIF

image
Af HIF Kommunikation
29. august 2024 kl. 19:19

ELITE - Hedensted IF har lavet en aftale med Harun Ceramagic.

Den 20-årige midtbanespiller kommer til HIF fra Odder IGF, hvor han har spillet i jyllandsserien det seneste års tid.

Inden Odder var han i FC Skanderborg som U17 og U19, i Vejle Boldklub fra U12 til U15 og i Horsens FS som barn.

- Jeg vil gerne prøve mig selv af på et højere niveau, og faktisk havde jeg kig på Hedensted allerede i vinter, hvor jeg havde nogle snakke med træner Denis Fazlagic. Vi blev enige om at vente her til sommeren, så jeg lige fik et halvt års mere erfaring i jyllandsserien, siger Harun Ceramagic til hedenstedif.dk.

Han kender et par af sine nye holdkammerater fra VB-tiden: Mads Gude og Tobias Lund Jensen.

Harun var med på bænken mod sin gamle klub Horsens FS forleden, hvor det ikke blev til spilletid.

Han beskriver sig selv som en fysisk stærk spiller, der er god til at drible og føre bolden frem ad banen. En klassisk 10'er, der også dækker venstre kant.

Og efternavnet - det udtales "Tedimagiz" og skyldes Haruns bosniske ophav.

Hedensted IF byder Harun Ceramagic velkommen i den grønne trøje!

Luk