DS: Vigtig sejr over Dalum sender HIF over stregen
ELITE - HIF's eliteafdelings førstehold i danmarksserien snuppede alle tre points i dagens hjemmekamp mod Dalum.
Kampen endte 3-2 til Hedensted, der fik en uheldig start med et selvmål efter en tilbagelægning, hvor bolden desværre endte i kassen.
- Ja, det var en ærgerlig start, men den slags sker, og helt generelt spillede vi igen i dag en kamp, hvor angrebsspillet flød eminent, siger assistenttræner Kenneth Qvist, der kort efter kunne se Mikkel Thisgaard brænde straffespark på Dalum-målmand Rasmus Villadsen, der spillede for Hedensted for år tilbage.
Mikkel Thisgaard fik dog udlignet minutter senere, inden Dalum scorede på et drømmespark fra 30 meter.
- Deres expexted goals hedder vel 0,1 eller 0,2, så det er i virkeligheden helt håbløst, at de scorer to gange imod os. 5-1 havde været et mere retvisende resultat af den her kamp, for de var ikke i nærheden af vores mål derudover, siger Kenneth Qvist,
- Det var en ret overlegen indsats fra vores side, selv om det ikke ser sådan ud på papiret. Nu skal vi bare til Odense på mandag og have en sejr over OKS. Så håber jeg, at resultaterne flasker sig, så vi kommer med i oprykningsspillet, selv om intet er sikkert før sidste runde.
Kampen mod Odense KS fløjtes i gang klokken 13.00.
HIF's startopstilling:
1. Aleksandar Stankovic (m)
2. Sune Linderoth Aarup
4. Victor Kubel
5. André Givskov
6. Jeppe Hansen (c)
7. Denis Fazlagic
9. Kristian Skovbjerg
10. Tobias Lund Jensen
11. Mikkel Thisgaard
12. Frederik Andersen
15. Mads Gude
På bænken:
8. Viktor Hem Harpøth
13. Jonas Østergaard
14. Thomas Eisner
16. Kenneth Qvist (m)
17. Filip Højgaard
18. Ronni Nordnæs
Mål:
04' 0-1 Sune Linderoth (selvmål)
25' 1-1 Mikkel Thisgaard
34' 1-2 Tobias Lindhardt
42' 2-2 Mikkel Thisgaard
74' 3-2 Thomas Eisner
Udskiftninger:
40' Viktor Hem Harpøth ind Denis Fazlagic ud
68' Thomas Eisner ind Kristian Skovbjerg ud
66' Filip Højgaard ind Tobias Lund Jensen ud
78' Jonas Østergård ind André Givskov ud