Menu

JS: Funder GF - Hedensted IF (5-2)

Af HIF Kommunikation
14. april 2007 kl. 13:30

Lørdag eftermiddag skulle HIF op mod én af favoritterne til den senere oprykning da man gæstede Funder GF.

Straks fra start lagde hjemmeholdet et massivt pres på HIF's mål, og havde flere små chancer uden dog at være rigtig farlige. Det var til gængæld Jesper Bechmann da han efter ca. 18 minutter bragte udeholdet i front. Tim Sørensen fandt med en præcis aflevering Jesper Bechmann ved den forreste stolpe og han headede bolden over i det lange hjørne, uden chance for hjemmeholdets målmand. Der skulle dog kun gå ca. 5 minutter inden hjemmeholdet udlignede, på et hovedstød udenfor Jan Larsens rækkevidde.

Trods den hurtige udligning fortsatte begge hold med meget offensivt fodbold i den stegende varme, og efter 32 minutter kom HIF atter i front da Nicolai Poulsen med et præcist frispark fandt Jesper Bechmann der med ryggen til målet og meget presset, alligevel fik headed bolden ind i kassen til stillingen 1-2. Men endnu en gang gik der kun 2 minutter inden udligningen faldt. Straffesparket kan efter nogle spilleres mening diskuteres, men kendelsen blev ikke lavet om, og selvom Jan Larsen var tæt på, så kunne han ikke redde sparket og halvlegsstillingen var 2-2.

2. halvleg blev en lang stillingskrig mellem de 2 hold, og der var chancer i begge ender, men i kampens 72. minut faldt afgørelsen da udeholdets Søren B. Nielsen så gult for anden gang, og dermed marchordre med rødt kort. Blot 3 minutter senere faldt scoringen til 3-2 og selvom HIF forsøgte, så var det uden held og i kampens sidste 18 minutter scorede hjemmeholdet 2 gange så slutstillingen blev 5-2.

HIF's næste kamp er på lørdag kl. 13.30, hvor Kolding Boldklub kommer på besøg.

Kampens spiller: Tim Sørensen (6 stemmer)

HIF's startopstilling:
1. Jan Larsen (m)
2. Poul Baltzer
3. Niels Andersen
5. Nicolai Poulsen (c)
6. Jens Erik Skibsted
7. Thomas Bie 
9. Jesper Bechmann
10. Tim Sørensen
11. Ronni Knudsen
12. Søren Brok Nielsen   

På bænken:
8. Peter Klode
13. Peter Alrø

Målscorere med assists i parentes:
0-1 Jesper Bechmann (Tim Sørensen)
1-1 Dennis Iversen (Mads Nielsen)
1-2 Jesper Bechmann (Nicolai Poulsen)
2-2 André Velling (straffespark)
3-2 André Velling (Jacob Juhl)
4-2 Peter Skjøth (ingen)
5-2 Christian Larsen (ingen)

Udskiftninger:
-

Luk