Menu

JS: Hedensted IF - FC Horsens (2-3)

image Foto: Palle Herløv
Af HIF Kommunikation
09. april 2007 kl. 13:30

Dagens kamp på HLS Arena blev nøjagtigt ligeså svær som det var ventet.

Nedrykkerne fra FC Horsens var tydeligt kommet til Hedensted efter 3 point, men det var hjemmeholdet der kom klart bedst fra start. Hjemmeholdet pressede spillet fremad, og var stadig meget konsekvente i forsvaret, og efter 20 minutter bar holdets pres frugt. Et hurtigt indkast fra Niels Andersen landede for fødderne af Peter Klode, der fangede FC Horsens' målmand på en mindre skovtur og bolden sejlede flot ind i målet til stillingen 1-0.

Herefter overtog FC Horsens spillet og hjemmeholdet blev ufrivilligt presset tilbage på banen, og blot 10 minutter efter føringsmålet kom udligningen. FC Horsens' Philip Bank brugte efter de flestes mening Niels Andersen som springbræt og udlignede på hovedstød. Resten af halvlegen bølgede spillet frem og tilbage uden de helt store chancer, så spillerne gik til pause med stillingen 1-1.

Desværre kom hjemmeholdet ikke ud af omklædningsrummet fra starten af 2. halvleg, så efter 53 minutter var stillingen pludselig 1-3 på scoringer af Jonas Poulsen og Janus Christensen. Hjemmeholdet forsøgte at lægge pres på FC Horsens, men de helt store chancer blev det ikke til før i slutningen af kampen.

Indskiftede Mohammed Bagheri afsluttede flot på en friløber og kun en fantomredning af udeholdets målmand gjorde at "Mul" ikke fik en scoring i sin debut for "De Grønne".

Hjemmeholdet fik en reducering da Thomas Bie efter 86 minutter fandt Jens Erik Skibsted der scorede til slutstillingen 2-3.

Næste weekend venter endnu en svær modstander når Funder GF tager imod Hedensted IF lørdag kl. 13.30 på udebane. Forhåbentligt kommer der som så ofte før en del opbakning fra medrejsende Hedensted-fans.

Kampens spiller: Nicolai Poulsen (6 stemmer)

HIF's startopstilling:
1. Jan Larsen (m)
2. Poul Baltzer
3. Niels Andersen
5. Nicolai Poulsen (c)
6. Jens Erik Skibsted
7. Thomas Bie
8. Peter Klode
9. Jesper Bechmann
10. Tim Sørensen
11. Ronni Knudsen
12. Søren Brok Nielsen

På bænken:
4. Jesper Skov Larsen
13. Mohammed Bagheri
14. Kent Scholz (ikke benyttet)

Målscorere med assists i parentes:
1-0 Peter Klode (Niels Andersen)
1-1 Philip Bank (Jonas Paulsen)
1-2 Jonas Paulsen (Mujo Islamovic)
1-3 Janus Christensen (Thomas Grejsmark)
2-3 Jens Erik Skibsted (Thomas Bie)

Udskiftninger:
35' Peter Klode ind  Jesper Skov Larsen ud 
64' Mohammed Bagheri ind  Tim Sørensen ud 

Jesper Bechmann. Foto: Palle Herløv.

Luk