Menu

JS: Hedensted IF - Hviding IF (0-4)

image Arkivfoto: Foto: Palle Herløv
Af HIF Kommunikation
20. oktober 2007 kl. 13:30

Lørdag eftermiddag skulle hjemmeholdet forsøge at slå Hviding for fjerde gang af fire mulige, men det blev noget af en fuser.

I stedet kunne Hviding tage hjem med de 3 point efter en - for hjemmeholdets vedkommende - noget tam affære.

Indledningsvis forsøgte hjemmeholdet at sætte fart på spillet, men så snart man afgav bolden til Hviding, trak de alt tempo ud af spillet. Det var tydeligt, at Hviding kun var kommet til Hedensted efter ét point, for de spillede meget afventende - fuldt forståeligt - og i øvrigt præcist, som Hedensted selv "plejer" at gøre mod Hviding.

Første halvleg bød på lidt spredte chancer, men uden de store målchancer, og dermed stod der 0-0 ved pausen.

Anden halvleg blev skudt i gang, før hjemmeholdet var kommet på banen. Sådan føltes det i hvert fald, da Hviding med to scoringer inden for de første fire minutter havde slået luften ud af hjemmeholdet.

Selvom HIF'erne stadig forsøgte, blev de slået på egne dyder, nemlig kontraspillet.

Med slutresultatet 0-4 skal HIF nu ud i en skæbnekamp på lørdag kl. 14.30 i Stensballe. Skulle holdet ende på den nuværende 12. plads, er overlevelsen spillet over i hænderne på andre hold.

Kampens spiller: Jesper Bechmann (7 stemmer)

HIF's startopstilling:
1. Jan Larsen (m)
3. Niels Andersen
4. Jesper Skov Larsen
6. Jens Erik Skibsted
7. Thomas Bie 
8. Peter Klode
9. Jesper Bechmann
10. Kennet Gregersen (c)
11. Bjarne Kristoffersen
13. Kent Scholz
14. Lasse Larsen

På bænken:
2. Ronni Knudsen
5. Elvan Taser
12. Søren Brok Nielsen

Målscorere med assists i parentes:
0-1 Lasse Hauslund (?)
0-2 Morten Iversen (?)
0-3 Christian Brink (?)
0-4 Morten Iversen (?)

Udskiftninger:
56' Elvan Taser ind  Peter Klode ud 
58' Søren Brok Nielsen ind  Lasse Larsen ud 
64' Ronni Knudsen ind  Bjarne Kristoffersen ud 

Luk