JS: Hedensted IF - Stensballe IK (3-2)
Koncentrationen lyste ud af spillerne, da de gik på banen til lokalbraget mod Stensballe lørdag kl. 13.30 på HLS Arena.
Alle vidste, at det ville blive en svær kamp, men spillere var opsatte på at de for første gang ville få en sejr over Horsens-mandskabet. Fra start var det et hjemmehold der pressede udeholdet tilbage på banen, og der var allerede i de første 5 minutter optræk til et par store chancer. Men kampens første scoring kom efter 6 minutter da endnu et angreb resulterede i at bolden endte ved Kenneth Christensen der resolut bankede den i kassen, til stor jubel for de mange fremmødte tilskuere. Oplægget stod Jesper Bechmann for, og netop Jesper Bechmann stod for den næste scoring, da han efter 29 minutter var listet over til den bagerste stolpe. Her modtog han en præcis aflevering fra Kenneth Christensen, og så var rollerne byttet om. "Beck" omsatte køligt den store chance til stillingen 2-0. Men netop som man troede at det skulle være pausestillingen så reducerede Stensballes Janus Mouritzen på et flot langskud få sekunder før pausen.
Efter pausen var det atter hjemmeholdet der producerede bunker af chancer, men stik mod spil og chancer udlignede udeholdets Christian Løvbjerg på en løs chance efter 78 minutter og dermed så det ud til at Hedensteds kompleks overfor Stensballe skulle fortsætte. Men heldigvis ville Jesper Skov Larsen det anderledes, og efter 86 minutter tog han chancen langt udefra, og heldigvis blev bolden rettet af og snød målmanden og dermed fik hjemmeholdet en meget vigtig sejr på 3-2.
Næste og også sidste opgave i foråret er på næste lørdag kl. 13.30 hvor holdet skal møde Måbjerg på HLS Arena.
Kampens spiller: Thomas Bie
HIF's startopstilling:
1. Jan Larsen (m)
2. Kenneth Christensen
4. Jesper Skov Larsen
5. Nicolai Poulsen (c)
6. Jens Erik Skibsted
7. Thomas Bie
8. Peter Klode
9. Jesper Bechmann
12. Søren Brok Nielsen
13. Jakob Nielsen
14. Lasse Kronborg
På bænken:
3. Niels Andersen
10. Lasse Larsen (ikke benyttet)
11. Ronni Knudsen
Målscorere med assists i parentes:
1-0 Kenneth Christensen (Jesper Bechmann)
2-0 Jesper Bechmann (Kenneth Christensen)
2-1 Janus Mouritzen (ingen)
2-2 Christian Løvbjerg (ingen)
3-2 Jesper Skov Larsen (ingen)
Udskiftninger:
60' Ronni Knudsen ind Peter Klode ud
87' Niels Andersen ind Jesper Bechmann ud
Foto: Palle Herløv.