Menu

JS: Hviding IF - Hedensted IF (0-3)

image Jesper Bechmann scorede to mål mod Hviding. Foto: Palle Herløv
Af HIF Kommunikation
08. juni 2007 kl. 19:30

Hedensted IF var fredag aften på en svær opgave da holdet på udebane mødte Hviding IF.

Kampen skulle vise sig at blive en tro kopi af holdenes seneste opgør i Hviding, hvor "De Grønne" slog kontra så snart chancen bød sig. Nøjagtigt som i sidste års kamp, startede hjemmeholdet op med at presse HIF tilbage på banen, og Jan Larsen måtte diske op med et par redninger inden HIF skabte deres første chancer.

Efter ca. 20 minutter kom kampens første mål da et hjørnespark fra Jens Erik Skibsted, via en Hviding spiller, endte ved Jesper Bechmann der som en gammel snu ræv havde placeret sig omkring den forreste stolpe, og sikkert omsatte chancen til en 0-1 føring. Føringen kunne nemt være på både 0-2 og 0-3 inden dommeren fløjtede til pause, men på trods af et spilovertag måtte man nøjes med 0-1 efter de første 45 minutter.

2. halvleg forløb sig som første med hjemmeholdet mest på bolden, mens HIF lurede på deres kontrachancer. Kampen bølgede frem og tilbage og blev først afgjort efter 75 minutter. Et hurtigt indkast fra Ronni Knudsen til Jesper Bechmann endte efter godt forarbejde af "Bech" ved Kenneth Christensen der på målstregen blot skulle skubbe bolden de sidste 10 cm. over linjen til 0-2.

Og blot 5 minutter senere cementerede udeholdet sejren, da Ronni Knudsen spurtede fra hans oppasser og serverede bolden til en total fri Jesper Bechmann, der igen viste sig som en sikker mand. 0-3 blev kampens resultat og spillerne kunne glæde sig over de 3 point som blev sikret på en rigtig fight.

Næste weekend bydes der op til et brag af et lokalopgør når Stensballe kommer på besøg i Mosen. Ingen tvivl om at det bliver en kanon kamp, som med garanti trækker en del mennesker på lægterme.

Kampens spiller: Jesper Bechmann (10 stemmer)

HIF' startopstilling:
1. Jan Larsen (m)
2. Kenneth Christensen 
4. Jesper Skov Larsen
5. Nicolai Poulsen (c)
6. Jens Erik Skibsted
7. Thomas Bie
8. Peter Klode
9. Jesper Bechmann
12. Søren Brok Nielsen
13. Jakob Nielsen
14. Lasse Kronborg

På bænken:
3. Niels Andersen
10. Tim Sørensen (ikke benyttet)
11. Ronni Knudsen

Målscorere med assists i parentes:
0-1 Jesper Bechmann (Jens Erik Skibsted)
0-2 Kenneth Christensen (Jesper Bechmann)
0-3 Jesper Bechmann (Ronni Knudsen)

Udskiftninger:
55' Ronni Knudsen ind  Peter Klode ud 
63' Niels Andersen ind  Jesper Skov Larsen ud 

Luk