Menu

Serie 3: FC Skanderborg - Hedensted IF (1-1)

Af HIF Kommunikation
21. august 2007 kl. 19:00

Aftenens kamp bar præg af træthed efter en hård arbejdsdag hos de fleste Hedenstedspillere - eller manglende engagement.

Som så mange gange før, skulle Hedensted møde et af rækkens nederste hold, hvilket historien har vist, aldrig har været nemt for HIF - denne gang var ingen undtagelse.

Efter blot 6 minutter brød Alex Vinkel igennem i venstresiden og skød fladt ved forreste stolpe: 1-0 til Hedensted og kampen tegnede sig til at blive hurtigt afgjort. Hedensted sad da også på spillet og havde da også store chancer, heriblandt en friløber til Mads Nissen fra Peter Alrø, der, desværre, ikke blev præmieret som den burde. Efter små 35 minutter betød en forsvarsfadæse, at Skanderborg fik en friløber (deres eneste reelle chance indtil da), der resulterede i mål: 1-1, hvilket også var stillingen ved halvleg.

I 2. halvleg lagde Hedensted igen bedst ud og dette, kombineret med et gult kort til hjemmeholdet, resulterede i flere oplagte chancer, men skarpheden var ikke til stede. I stedet blev det hjemmeholdet som flere gange pressede på i kampens slutfase, uden egentlig at være farlige, hvorfor kampen sluttede 1-1 uden på noget tidspunkt at have været flot spillet.

Kampens spiller: Tim Sørensen (7 stemmer)

HIF's startopstilling:
1. Simon Skov Sørensen (m)(c)
2. Nikolaj Mejer
3. Thomas Moberg
5. Tim Sørensen
6. Simon Cato
7. Kasper Adelfred
8. Kenneth Bagge
9. Peter Alrø
10. Mads Nissen
11. Jonas Krog
13. Alex Vinkel

På bænken:
4. Lasse Værebro
12. Johnni Simonsen
14. Muharrem Biçer

Målscorere med assists i parentes:
1-0 Alex Vinkel (ingen)
1-1 -

Udskiftninger:
45' Johnni Simonsen ind Alex Vinkel ud
55' Lasse Værebro ind Kenneth Bagge ud
60' Muharrem Biçer ind Simon Cato ud

Luk