Menu

Serie 5: Juelsminde IF - Hedensted IF (1-4)

Af HIF Kommunikation
22. september 2007 kl. 13:30

Så fik vi endelig sæsonens første sejr. Der var fra start blevet snakket om, at nu skulle der f****e ydes 110% fra alles side og det var vigtigt at spille aggressivt og sidde tæt på modstanderen. Taktikken lykkedes og kampen forløb totalt som ønsket med Hedensted som spilstyrer overfor et tamt Juelsminde-mandskab.

Anders Nedergaard scorede til 0-1 på oplæg af Lasse Værebro ca. halvvejs i første halvleg, men kort efter begik Nedergaard straffespark i den anden ende og dermed 1-1. Et tyndt straffespark, men det slog ikke holdet ud og kort efter bragte Mads Nissen Hedensted på 1-2 efter en perfekt spilning i dybden fra Nordin Naciri.

I anden halvleg sparkede Kristian Lund bolden i kassen langt udefra. Et kanon flot mål - en såkaldt "Lunds Deluxe" - og endnu engang med det kolde venstreben som vi før har set. Lund har til både sin egen og andres store undren det med at score mål med venstreskøjten.

Mads Nissen lukkede og slukkede med en perle af et mål til slutstillingen 1-4 på oplæg af Nicolaj Steensgaard.

Kampens spiller: Akim Falk

HIF's startopstilling:
1. Søren Bagge (m)
2. Nicolaj Steensgaard
3. Per Nørskov
4. Lasse Værebro
6. Akim Falk
7. Jacob Lange
8. Nordin Naciri
9. Anders Nedergaard
10. Kristian Lund Jensen (c)
11. Mads Nissen
12. Jørgen Kristensen
13. Danny Herløv

På bænken:
5. Palle Herløv
7. Anders Brixen 

Målscorere med assists i parentes:
0-1 Anders Nedergaard (Lasse Værebro)
1-1 Henrik Stenkjær (straffespark)
1-2 Mads Nissen (Nordin Naciri)
1-3 Kristian Lund (ingen)
1-4 Mads Nissen (Nicolaj Steensgaard)

Udskiftninger:
49' Anders Brixen ind  Nordin Naciri ud 
55' Palle Herløv ind  Anders Nedergaard ud 

Luk