Menu

DS: Næsby gav HIF sæsonens første nederlag

image Arkivfoto: Palle Herløv
Af Palle Herløv
19. august 2018 kl. 08:44

SENIOR - Næsby Boldklub blev den første til at besejre Hedensted i danmarksserien tre runder inde i turneringen.

1-0 endte lørdagens opgør i det fynske. Målet blev scoret af Martin Pedersen efter en times spil.

Vi spillede en taktisk god kamp mod rækkens bedste hold. Chancemæssigt var kampen meget lige med fire-fem gode chancer i begge ender, siger cheftræner Kasper Adelfred, er ikke er helt tilfreds med situationen, da hjemmeholdet scorede det afgørende mål.

- Målet kom, mens dommeren var ved at notere Nicolai Givskov for en advarsel efter et frispark midt på vores banehalvdel. Mens dommeren stadig kiggede ned i sin bog og samtidig havde en dialog med flere HIF-spillere, satte Næsby spillet i gang, og deres anfører scorede sikkert på friløberen. Det er klart, vi føler os bortdømt i den situation, da der i 99 ud 100 tilfælde, hvor der bliver givet gult kort, sættes i gang med en fløjte. Men altså ikke i denne situation.

- Vi må lære af det, selv om det er frustrerende, at det koster os et vanvittigt flot point, som drengene havde fortjent. Det er glædeligt, at vi spillede lige op med oprykningsfavoritterne på deres hjemmebane, og det må give os selvtillid frem mod den næste periodes vigtige opgør, lyder det fra Kasper Adelfred.


Næste turneringskamp er lørdag kl. 13.30 hjemme mod B 1909 fra Odense.

HIF's startopstilling:
1. Kenneth Qvist (m) 
2. Osei Kwaku Oviasu
3. Steffen Holm
4. Ronni Bagge 
7. Nicolai Givskov 
9. Kristian Bonde
10. Mathias Kahr Christensen (c)
11. Mikkel Thisgaard
12. Martin Damsbo
14. Sebastian Bruhn
18. Ronni Nordnæs

På bænken:
5. André Givskov
8. Rasmus Jørgensen
13. Simon Thisgaard
15. Benajmin Suner
16. Rasmus Villadsen (m)

Målscorere:
60' 1-0 Martin Pedersen

Ind- og udskiftninger:
69' Rasmus Jørgensen ind  Martin Damsbo ud 
81' Simon Thisgaard ind  Mikkel Thisgaard ud 
83' Benjamin Suner ind  Ronni Nordnæs ud 

Luk