DS: Scoring i overtiden giver "De Grønne" nyt nederlag
SENIOR - Stadionuret havde rundet 93 minutter og 25 sekunder, da B1909's Daniel Alenbæk afgjorde kampen med sin scoring til 1-2.
Et sandt dommedagshug. Og en stor skuffelse for Hedensted-mandskabet, der havde håbet på en sejr efter sidste weekends nederlag til Næsby.
- Sådan et mål kan man ikke gardere sig imod. Det kommer han aldrig til at lave igen i hele sin karriere, sagde cheftræner Kasper Adelfred efter kampen til Horsens Folkeblad, mens målscoreren udtalte, at det var hans flotteste mål nogensinde.
Ronni Bagge gav ellers Hedensted en ønskestart, da han scorede til 1-0 efter bare halvandet minut. Mathias Munk Jensen udlignede på en identisk scoring 10 minutter senere.
B1909 kunne have bragt sig foran kort før pausen, men keeper Kenneth Quist fik afværget, og fem minutter inde i anden halvleg fik fynboerne annulleret et mål for off-side.
Hedensted pressede på for et føringsmål, men det udeblev, og dybt inde i overtiden faldt så afgørelsen i gæsternes favør.
Der var afbud fra Mathias Kahr Christensen, da han var til bryllup. Derimod var der debut til Jesper Stab Nielsen på Hedensteds midtbane.
Næste turneringskamp er fredag kl. 18.15 ude mod Sfb-Oure FA.
HIF's startopstilling:
1. Kenneth Qvist (m)
2. Osei Kwaku Oviasu
4. Nikolaj Søgaard
6. Ronni Bagge
7. Nicolai Givskov (c)
8. Rasmus Jørgensen
9. Kristian Bonde
11. Mikkel Thisgaard
12. Martin Damsbo
14. Sebastian Bruhn
18. Ronni Nordnæs
På bænken:
3. Steffen Holm
5. Jesper Stab Nielsen
10. Benjamin Suner
15. André Givskov Hyrm
16. Simon Sund (m)
17. Mirsad Suljic
Målscorere:
01' 1-0 Ronni Bagge
10' 1-1 Mathias Munk Jensen
94' 1-2 Daniel Alenbæk
Ind- og udskiftninger:
58' Jesper Stab Nielsen ind Rasmus Jørgensen ud
62' Benjamin Suner ind Mikkel Thisgaard ud
65' Steffen Holm ind Nikolaj Søgaard ud
LÆS OGSÅ: Dommedagsskud afgjorde flot kamp i Hedensted (Horsens Folkeblad) |