Menu

DS: HIF rykker væk fra bunden med flot sejr over puljens tophold

image Alvin Huseinovic scorede målet til 2-1. Arkivfoto: Dorte Adelfred
30. oktober 2021 kl. 18:28

SENIOR - Hedensted hentede endelig en sejr og sikke én, da modstanderen var ingen ringere end det suveræne tophold fra Svendborg-Oure.

Sejren lød på 3-1 på scoringer af Jeppe Hansen, Alvin Huseinovic og Lasse Rode.

- Vi havde til dagens kamp valgt at mere defensivt udgangspunkt. Svendborg/Oure er et klassehold, der er utrolig god på bolden og med en meget farlig offensiv, siger cheftræner Nicolai Givskov til hedenstedif.dk.

- Vi valgte at stå meget meget smalt i defensiven og lukke af for alle deres indspil ind i banen. Det lykkedes vi godt med, og da vi samtidig fangede dem på en lang bold, hvor deres målmand kolliderede med Mikkel Thisgaard og korrekt fik rødt kort, begyndte det er lugte af point. Men Svendborg/Oure er ikke tophold uden grund, og de kom også foran 0-1 på en stikning, hvor vi stod lidt og sov. Det blev straffet.

- Vi havde derefter vores bedste periode på bolden, og vi fik spillet os ind i kampen igen. Jeppe Hansen leverede endnu et fremragende frispark, hvor han bragte os på 1-1. Det blev så 2-1 på dagens bedste angreb, da vi kombinere os flot igennem, så Alvin kunne score tæt under mål.

LÆS OGSÅ: Hedensted tog stor skalp og slog danmarksseriens bedste hold (hsfo.dk)

- I pausen snakkede vi om, at vi skulle gå efter det tredje mål, og at vi skulle sørge for at holde i bolden og køre Svendborg/Oure trætte. Det lykkedes vi ikke med, men vi holdt dem væk fra chancer, så den del var helt klart godkendt.

- Lasse Rode afsluttede kampen med en flot solotur, da han satte bolden sikkert imellem benene på Svendborg-keeperen. Alle 14 mand leverede en 110 procent godkendt indsats. Alle arbejdede knaldhårdt, og det var en helstøbt holdindsats. Drengene stod virkelig sammen og leverede en flot kamp, så vi endelig fik en sejr mod en klassemodstander.

Efterårets sidste kamp er ude mod B1909 lørdag 6. november kl. 14.

HIF's startopstilling:
1. Kenneth Qvist (m)
3. Christian Jørgensen
6. Jeppe Hansen
7. Alvin Huseinovic
8. Nikolaj Søgaard
10. Mathias Kahr Christensen (c)
11. Mikkel Thisgaard
15. Niclas Nymand
17. Jonas Perra
18. Martin Damsbo

På bænken:
2. Rasmus Schjang Larsen
5. Kasper Sundahl Nielsen
12. Cornelius Nymand
13. Lasse Rode
16. Jacob Michelsen (m)

Mål:

37' 0-1 Magnus Jørgensen
43' 1-1 Jeppe Hansen (direkte på frispark)
47' 2-1 Alvin Huseinovic
93' 3-1 Lasse Rode

Udskiftninger:
62' Lasse Rode ind Alvin Huseinovic ud 
78' Rasmus Schjang Larsen ind  Martin Damsbo ud 
87' Kasper Sundahl Nielsen ind  Jonas Perra ud 

Luk