DS: Sejren blev smidt i overtiden, men spillerne glæder sig over en god indsats
SENIOR - Hedensted så ud til at kunne tage fra Tønder med alle tre point, men hjemmeholdet fik udlignet i overtiden.
Det hele endte dermed uafgjort 2-2.
Det var FC Sydvest 05 Tønder, der først fik scoret, men Jeppe Hansen reducerede direkte på frispark nogle minutter efter, og kort før pausen blev det 1-2 ved Mikkel Thisgaard, der blev spillet fri af André Givskov.
I overtiden kom så scoringen, der resulterede i pointdelingen.
- Vi spillede en rigtig god kamp, hvor vi var gode på bolden og dominerede fuldstændig i første halvleg. Vi spillede med tålmodighed og flyttede modstanderen rundt på banen, siger cheftræner Nicolai Givskov til hedenstedif.dk.
- I anden halvleg blev vi presset mere fra starten, og de første 10-15 minutter skulle vi virkelig kæmpe for at få overtaget igen. Tønder kommer frem til et par fine muligheder, men Kenneth Qvist og forsvaret kom godt i vejen hele tiden.
- Vi har selv tre gode muligheder. Den ene sparkede vi på overlæggeren, men heldet er endnu ikke vendt til vores fordel. Hele holdet leverede en kæmpe fight og spillede godt i lange perioder af kampen. Vi er skuffede over at vi ikke fik sejren, for det havde vi fortjent, men spillerne er trods alt glade for, at de spillede en rigtig god kamp. Det giver dem mod på mere fremadrettet, lyder det fra Nicolai Givskov.
Næste kamp er ude mod Odense KS lørdag 23. oktober kl. 13.
HIF's startopstilling:
1. Kenneth Qvist (m)
2. Rasmus Schjang Larsen
3. Christian Jørgensen
5. André Givskov
6. Jeppe Hansen
8. Nikolaj Søgaard
10. Mathias Kahr Christensen (c)
11. Mikkel Thisgaard
15. Niclas Nymand
17. Jonas Perra
18. Martin Damsbo
På bænken:
7. Alvin Huseinovic
12. Frederik Andersen
13. Nicolai Givskov
Mål:
14' 1-0 Morten Beck
23' 1-1 Jeppe Hansen (direkte på frispark)
43' 1-2 Mikkel Thisgaard
90' 2-2 Mathias Andersen
Udskiftninger:
62' Alvin Huseinovic ind Rasmus Schjang Larsen ud
79' Frederik Andersen ind Jonas Perra ud