Landspokal: HIF er videre efter 1-0-sejr over divisionsholdet Dalum
SENIOR - Håbet om finalekampen i Parken til maj '23 lever - Hedensted vandt aftenens pokalkamp hjemme i Mosen med 1-0.
Mathias Kahr Christensen scorede det enlige mål på hovedstød efter 89 minutter. Chancen opstod på et hjørnespark, som Mirsad Suljic sendte ind i panden på sin kaptajn, der tog del i tumulten i feltet.
Forinden var gået 88 minutter med et begrænset antal chancer til begge mandskaber. Hedensted var tæt på at komme foran, da Dalum IF-keeper Jeppe Kirk måtte ud i fuld længde for at redde et frispark fra Mirsad Suljic, mens unge Christian Jørgensen kastede sig og fik clearet vel Dalums eneste reelle afslutning i det 84. minut.
SE BILLEDERNE: Hedensted IF - Dalum IF (Facebook)
Nu afventer vi modstanderen i runde 2. Det er uvist, hvornår næste kamp ligger, men det er et sted mellem 30. august og 1. september.
Hedensteds førstehold tager hul på danmarksserien med første kamp mod Marienlyst på lørdag. Forinden har holdet spillet to træningskampe, der er endt med et nederlag på 1-0 til netop Marienlyst og en sejr på 4-1 over Kjellerup.
HIF's startopstilling:
1. Kenneth Qvist (m)
4. Christian Jørgensen
5. André Givskov
6. Jeppe Hansen
7. Mirsad Suljic
8. Nikolaj Søgaard
9. Kristian Skovbjerg
10. Mathias Kahr Christensen (c)
11. Rasmus Schjang
12. Thomas Eisner
17. Sebastian Bruhn
På bænken:
2. Cornelius Nymand
3. Erik Ingemann
13. Casper Bruun
14. Daniel Kristoffersen
15. Markus Tofting
16. Jacob Michelsen (m)
18. Emil Rosenkrans
Mål:
89' 1-0 Mathias Kahr Christensen
Udskiftninger:
67' Daniel Kristoffersen ind Kristian Skovbjerg ud
90' Erik Ingemann ind Daniel Kristoffersen ud
90' Emil Rosenkrans ind Sebastian Bruhn ud