Foto: Sebastian Heger, Rostocker FC 1895.
SENIOR - Den nu tidligere Hedensted-spiller Valdemar Sadrifar har været igennem nogle måneder med lidt for mange begivenheder, der ikke gik helt som ventet. Han er dog ved godt mod.
Først tog han hul på det, der skulle være et lærerigt ophold i USA, hvor den stod på collegefodbold og studier på Monroe College, Manhattan, der ligger cirka 20 minutters kørsel fra centrum af New York.
- Det var ikke nogen god skole i min optik, men det var dér, jeg kunne komme ind. Jeg har ikke de bedste karakterer med fra Campus Vejle, hvor jeg blev student, og det er karaktererne, der afgør, hvor mange muligheder man har med sådan et collegeophold. Det er jo halv sport - halv studier, siger 21-årige Valdemar Sadrifar til hedenstedif.dk.
Skolen skulle starte sidst i august, så i den første tid i USA spillede Valdemar på et almindeligt klubhold, Manhattan Soccer Club, der deltog i en sommerturnering for collegestuderende. Her spillede han samtlige kampe, imens han tog et semester med undervisning ved siden af hver dag.
- Jeg fandt så ud af, at jeg ikke måtte have et fritidsjob, hvor jeg kunne tjene penge. Det må man ikke på et studievisum, og det kom bag på mig. Jeg har ikke forældre, der kan sende mig alle de penge, jeg har brug for i et helt år, så derfor endte jeg med at rejse hjem til Danmark.
Tilbage i Hedensted
Vel hjemme genoptog han fodboldspillet i Hedensted IF. Han spillede derfor de første fire turneringskampe i danmarksserien mod Marienlyst, B1913 (scorede sejrsmålet), Varde og Brabrand. Kort inden den femte kamp ude mod Otterup fik han et opkald fra sin agent, der sagde, at den tyske klub Rostocker FC 1895 havde fulgt ham igennem noget tid, og nu var man interesseret i at se ham til nogle prøvetræninger. Det førte til en kontrakt, og derfor skiftede han væk fra HIF.
Rostocker FC spiller i Oberliga Nord, der ifølge Valdemar Sadrifar niveaumæssigt minder lidt om 2. division herhjemme. Meget fysisk og højt tempo. Klubben har nogle fine faciliteter, og der er en bred stab omkring holdet, som trænes af 50-årige Dinalo Christiano Adigo fra det vestafrikanske land Benin.
Og så ligger Rostock kun cirka fire timers kørsel fra Hedensted.
- Jeg har fået en lejlighed i byen, min kæreste kommer snart herned, holdkammeraterne har taget godt imod mig, og jeg får penge for at spille bold. Alt har været godt, og så scorede jeg endda et mål og lagde op til to andre i en pokalkamp, siger Valdemar Sadrifar.
Pokalkampen i Mecklenburg-Vorpommern Cup'ens anden runde blev spillet den 3. september, og sejren lød på 5-1 over FC Seenland Warin.
Tæt på kollaps med hjerteflimren
Den 10. september skulle Rostocker spille den første turneringskamp efter sommerferien i Oberliga Nord hjemme på Sportsplatz Damerower Weg mod Berlin-klubben SC Staaken 1919. Valdemar startede på banen, og Rostocker vandt 2-1, men ved slutfløjtet lå han i en hospitalsseng.
Der var kun spillet 10-15 minutter, da Valdemar måtte udgå. Allerede under opvarmningen havde han mærket, at der var ét eller andet galt i kroppen. Han havde blandt andet svært ved at trække vejret.
- Jeg slog det hen og gik med ind i omklædningen for at blive klar. Så startede kampen, og jeg havde det stadig skidt. Jeg må have lignet noget, der var løgn. Jeg følte, jeg var ved at besvime, det stikkede i hjertet og jeg kunne ikke løbe. Det var, som om min krop bare brød sammen og lige så stille kollapsede, så jeg satte mig ned, før jeg faldt om, siger Valdemar.
Så kom klublægen på banen sammen med fysioterapeuten, og der blev ringet efter en ambulance.
- Jeg var ved bevidsthed hele tiden, men det var selvfølgelig chokerende at opleve. Jeg endte med at være indlagt i fem dage, og jeg har fået at vide, at jeg blev ramt af det, der hedder atrieflimren eller hjerteflimmer, som er en rytmeforstyrrelse i hjertet. Forhåbentlig var det første og sidste gang, det skete, men jeg skal igennem nogle flere undersøgelser snart, der skal give mig svar på, hvad der nu skal ske, forklarer Valdemar.
Det kan ende med en mindre operation og muligvis noget medicin bagefter. Man kan sagtens dyrke sport og ellers leve et normalt liv.
Valdemar har været ude og løbe nogle ture de seneste dage, og han har deltaget i træninger uden at mærke noget i hjertet. Tidligere i den her uge var han et smut hjemme i Danmark, hvor han lagde vejen forbi sin læge. Alt ser umiddelbart fint ud, lyder meldingen.
Det kom ud af det blå
- Jeg føler mig sund og rask. Jeg er 21 år, spiser sundt, træner flittigt, er i god form og har aldrig mærket noget før, og så kommer det her ud af det blå. Det er ret vildt. Det var nogle hårde dage med indlæggelse, elektroder på kroppen, søvnløse nætter og masser af tanker, men min kæreste og familie kom herned og var sammen med mig. Det er ikke første gang i livet, jeg oplever modgang, så jeg føler mig sikker på, at jeg nok skal komme igennem det her også.
Valdemars kontrakt er på et år med option på et år mere, så han selv bestemmer, om den skal forlænges. Det er ikke en fuldtidskontrakt men noget, der er lidt mere end deltid, så Valdemar arbejder ved siden af som sælger for et dansk firma. Faktisk er han kollega med nuværende HIF-spiller Sebastian Bruhn, så de to snakker sammen næsten hver dag.
HIF ønsker Valdemar Sadrifar fortsat held og lykke i det tyske!
Foto: Rostocker FC 1895.