Menu

Viktor Hem Harpøth er ny mand i HIF

image Foto: Palle Herløv.
Af HIF Kommunikation
11. august 2023 kl. 14:37

SENIOR - 19-årige Viktor Hem Harpøth er ny spiller i Hedensted IF.

Forsvarsspilleren, der spiller højre back/wingback eller kant, kommer fra Vejle Boldklub, som han har spillet i som U16-, U17- og U19-spiller. Blandt andre sammen med en anden ny HIF'er, Mads Ravn Gude.

- Jeg skifter til Hedensted nu efter at have fået et virkelig godt indtryk til de prøvetræninger, jeg deltog i. Her er et fantastisk miljø,  holdånd, god kemi, en fed trænerstab, og jeg kan mærke, at der bliver taget seriøst hånd om spillerne, siger Viktor Hem Harpøth til hedenstedif.dk.

- Jeg kan lide, at klubben har et ambitiøst mål om at rykke op i 3. division og en plan for at skabe en rigtig eliteafdeling. Kort sagt har jeg fundet den perfekte kombination af alt det, jeg gerne vil have i en klub, og jeg glæder mig til at spille for jer, lyder det fra den unge forsvarsspiller.

HIF ønsker Viktor Hem Harpøth velkommen i klubben!

 

Luk