Menu

U19: Fantastisk flot kamp trods nederlag, endte med en skrivebordssejr

24. juni 2016 kl. 10:37

UNGDOM - Der var lagt op til noget af et opgør tirsdag 21. juni på Hedensted Stadion. På besøg kom Lyseng IF som kun havde tabt 2 point i løbet af sæsonen ved at spille 3-3 imod naboerne fra Hornsyld.

- Jeg har fulgt alle grupper i U19 serie 1, i håb om at få en snært af info om de hold vi eventuelt kunne komme til at møde, og jeg må være ærlig og sige at udover Odder er Lyseng i min bog, det stærkeste hold af dem der er tilbage. Så var meget spændt på kampen i dag, sagde træner Mads Nissen.

Hvordan sætter man så drengene op til sådan en opgave? Træner Mads Nissen havde i hvert fald mange skabeloner for det, og han brugte endnu engang modellen om sammenhold. Hvordan drengene skulle huske at sådanne kampe kun kommer, når man står sammen og arbejder hårdt, ikke mindst at man skulle kigge på sin sidemakker og vide, at vedkommende ville gøre alt for en, så det skulle man selvfølgeligt også gøre for sin makker.

Kampen startede i et voldsomt tempo, og Lyseng kom som en tornado stormende fremad. De første par minutter var virkeligt noget af et pres som Hedensted drengene endnu ikke har oplevet i rækken. Det var et udehold som var kommet for at kyse ”De Grønne” med højt pres og hårdt spil, og allerede efter 2min gav det pote. Et forsvars kiks hvor bolden ikke blev clearet, men desværre spillet ind foran mål, kom en Lyseng spiller først på, og kunne nemt ligge bolden ind bag Simon Sund, 2min 0-1.

Noget af et chok for hjemmeholdet, som herefter havde lang vej hjem, og endnu længere til semifinalen. MEN, heldigvis vågnede ”De Grønne” herefter og spillede det bedste fodbold træner Mads Nissen hidtil har set.

- Vi spiller vanvittige sidste 35min af første halvleg. Alt fungerer for os. Vi er undervejs når boldene bliver spillet frem, i stedet for at være bagefter. Vi spiller fantastisk kombinationsspil. Vores bolde igennem deres kæder ligger der hver gang og vores backs trækker kæmper ressourcer på deres sider. På lidt over en halv time skaber vi intet mindre end 5-6, 100% chancer, dog uden at score. Vi havde virkeligt momentum, og kun svineheld redder dem gang på gang.

I pausen blev slagplanen lagt lidt om, og man ville nu prøve at spille mere direkte frem imod Jakob ”Flamme” Hansen, som indtil da ikke havde tabt en duel. Der skulle da heller ikke gå mere end 10min af 2 halvleg før der blev udlignet. Endnu engang flot kombinationsspil i Lysengs felt gav Torbjørn Dirchsen bolden, og i bedste topscorer stil, rundede han en forsvarsspiller som var nødt til at feje begge ben væk under ham, straffe. Torbjørn tog selv, og som hele sæsonen var han iskold foran mål, og kunne udligne til 1-1, 55min spillet.

Nu blev kampen mere lige, og Lysengs store profil på den centrale midt ”Agic” tog virkeligt dirigentstokken og satte udeholdet flot op til flere chancer, men omvendt fik Hedensted hele tiden mulighed for at slå kontraer, igen uden at omsætte det til mål. Der skulle et boldtab på midten til at sætte Lyseng på tavlen igen, og efter en lidt for optimistisk drible tur fra en grøn, blev bolden opsnappet og på 3 hurtige berøringer blev Rasmus La Cour fra Lyseng sat op til at ligge bolden fladt ind bag Simon Sund, flot kasse af udeholdet, 65min 1-2.

Nu blev det liv eller død for ”De Grønne” da et nederlag selvfølgeligt ville ende med at foråret var færdig. Der blev satset med lange bolde nu og det gav igen et par halv chancer, men nu var det Lyseng som kunne slå kontraer, og hjemmeholdet begyndte nu at hænge lidt. Det var da også på en omstilling fra udeholdet at næste mål kom. En bold blev ført frem af en super spillende første målscorer, og han kunne finde en angriber i feltet, som blev presset hårdt bagfra af Jacob Mortensen, For hårdt mente dommeren som pegede noget uforstående på pletten. På det efterfølgende straffe blev Simon Sund endnu engang passeret, 1-3 70min. Efter følgende fik først Rasmus Klærke, og Torbjørn Dirchsen et gult kort, og med 2 mand i undertal fik man alligevel presset Lyseng så meget at man også fik hevet et gult kort til dem.

Nu måtte det så briste eller bærer for ”De Grønne”, som nu satsede alt ved at smide Jacob Mortensen helt på top, og efter 5min fik han så den gyldne chance for at sende noget spænding ind i kampen, men desværre brændte klippen fra bagkæden friløberen. Der skulle gå indtil dommerens overtid før der kom lidt spænding. Jakob ”Flamme” Hansen fik bolden inde i feltet efter lidt tumult, og den endte så med at ligge for fødderne af ham og han first timede bolden i kassen, 92min 2-3.

2min senere fløjtede dommeren desværre kampen af. Et hårdt nederlag for Hedensted holdet, som havde spillet en fantastisk kamp, og på mange parametre havde været det bedste hold, i en kamp der kunne have tippet begge veje.

- Jeg havde ondt af drengene efter kampen, de havde fortjent den sejr. Flamme som spillede sidste kamp, kom ind til mig med tåre i øjnene fordi han nu var færdig i Hedensted og skulle tilbage til Odder og bo, efter et år som pedel på BGI efterskolen.

Dog fandt en passioneret tilskuer fra Hedensted ud af, at Lyseng minimum havde brugt en ulovlig spiller fra deres U19 2 Divisions hold, hvilket jo ville resultere i en sag som DBU skulle indover. Der var også nogle uoverensstemmelser med deres holdkort som ikke stemte overens med de spillere på banen. Og ganske rigtigt blev de dagen efter taberdømt af DBU. Så selvom ”De Grønne” tabte på banen, så avancerede de alligevel til semifinalen om torsdagen D.23/6 i Hjerting ved Esbjerg.

- Det er ikke måden jeg vil have mine sejre på, men hvorfor skal jeg acceptere at vi møder hold som er nødt til at snyde for at vinde over os. Syntes det er en underlig holdning at have til tingene, og jeg syntes alle trænere og klubber på hvilket som helst niveau burde kigge indad, så vi kan få udryddet dette, da det intet har med forbilleder for de yngste at gøre, og intet med FAIR PLAY at gøre. Heldigvis finder vi ud af det i dag, så drengene fortjent kan få den semifinale plads og muligheden for at slutte sæsonen af på fedest mulig måde.

Kampen i dag skal dog stadigvæk fremhæves for at være en som blev spillet på ekstremt højt niveau, og en god indikator for hvor højt begge hold kan spille. Stor ros til udeholdets drenge som spillede en flot og fair kamp og havde stor ære af kampen.

- I dag kan jeg sku ikke bestemme mig for hvem der skal fremhæves da alle bare spiller deres lunger ud. Jeg er stolt over dem også selvom vi får et nederlag på 2-3, for selvom vi ender med at gå videre spiller vi så flot en kamp mod et hold som stort set ikke har lukket mål ind eller tabt point i dette forår. Flamme skal dog alligevel nævnes- at se den dreng være så ked af at forlade os gør helt ondt inde i mit hjerte. Han har været en fantastisk spiller, kammerat og en karakter i omklædningsrummet, når han kommer i sin flaver paver stof kasket og med sin rasta rygsæk. Vi har ham heldigvis minimum en kamp mere, men jeg kommer personligt til at savne ham ekstremt meget, især hans gode humør og åndsvage kommentarer, dejlig dreng.

Næste og muligvis sidste kamp bliver D.23/6 i Hjerting kl. 19 på ”Dansk Revision Arena Vest” Esbjerg V. Har man mulighed for at sende familien af sted til Hjerting, lover U19 holdet at man kommer til se et helt specielt sankthansbål, nemlig det de forhåbentligt får sendt hjemmeholdet i.

HIF's startopstilling:
1. Simon Sund (m)
2. Rasmus Klærke
3. Jacob Mortensen
4. Emil Frimodt
5. Casper Bigom
6. Marcus Schulz ©
7. Torbjørn Dirchsen
8. Sebastian Østergaard
9. Jacob Sørensen
10. Rasmus Sundahl
11. Jakob "Flamme" Hansen

På bænken:
12. Frederik Andreasen
13. Nikolaj Lindblad
14. Mads Nielsen

Mål:
02' 0-1 -
55' 1-1 Torbjørn Dirchsen
65' 1-2 Rasmus la Cour
75' 1-3 -
92' 2-3 Jakob "Flamme" Hansen

Ind- og udskiftninger:
00' Frederik Andreasen ind  Rasmus Sundahl ud 
00' Nikolaj Lindblad ind  Jacob Sørensen ud 
00' Mads Nielsen ind  Emil Frimodt ud 

Luk