Menu

U19: Spillemæssigt en fuser, men resultatmæssigt en lækkerbisken

03. juni 2016 kl. 13:37

UNGDOM - Tirsdag 31. maj spillede Hedensteds talentfulde U19-hold kamp igen efter et par uger som havde stået i festens tegn. Først med Majfest som ”De Grønne” åbnede om onsdagen med en fantastisk sejr over AC Horsens U19 Divisions reserver på 2-1, efterfulgt af fest og farver resten af weekenden. Ugen efter stod den så på Jelling Festival for de fleste, så det sportslige havde været tilsidesat for at dyrke det at være ung.

Dette var dog slut til dagens kamp, da man skulle møde sæsonens sværeste modstander hvis man spurgte træner Mads Nissen før kampen.

- Jeg var en smule, nervøs er måske ikke det rigtige ord, men spændt før kampen i dag. Det er helt klart den modstander vi har haft det sværest med i den første del af sæsonen, og det selvom de ”kun” har 6 point. Da vi mødte dem i Gauerslund var de modbydelige på omstillinger, så Brian og jeg havde snakket meget om at få sat drengene ordentligt op til kampen, så de vi ikke ville blive overrasket ligesom vi gjorde derude.

Til dagens kamp var Mads Nielsen desværre blevet syg, men ellers var resten af truppen til rådighed. Så træningen mandag skulle afgøre hvem der skulle spille og hvem der ikke skulle.

- Vi er så stærkt besat på hele holdet, at det nu har konsekvenser ikke at komme til træning. Nu kan vi virkeligt begynde at være benhårde omkring hvordan vi gerne vil sætte holdet, for hvis man ikke træner, så spiller man ikke. Og det er en ting som vi har glædet os til at kunne gøre, da vi har døjet med en del skader i den første del af sæsonen.

Alt i alt var optakten til dagens en smule trykket af at man ikke havde været samlet til turneringskamp i næsten en måned, og dette kunne også ses fra kampens start. Det var også en lille smule kaotisk på sidelinjen, da Casper Bigom først kom til kampstart og Emil Frimodt til halvleg.

Kampen startede ellers fremragende for ”De grønne” da et knivskarpt opspil endte i en stikning til Jakob ”Flamme” Hansen som blev nedlagt i feltet. Torbjørn tog straffesparket og som så mange gange før, blev den sikkert sparket ind, 4min 1-0.

Derfra blev det en underlig forestilling med ekstremt mange fejl og ligeså mange dårlige beslutninger. Der blev spillet meget på langs af banen fra hjemmeholdet og desværre ikke så meget på tværs af banen. Så det blev til mange dueller inde midt på og oppe foran, hvor det var en 50/50 kamp. Og dette passede bestemt ikke cheftræner Mads Nissen.

- Det er pisse frustrerende at stå og se på. Så dygtige fodboldspillere tager de nemme beslutninger hele tiden ved bare at tæve bolden fremad og tro man kan spille den gyldne aflevering hele tiden. Det er ikke den måde vi vil spille på når vi har bolden. Vi vil gerne være direkte og spille hurtigt nede på tæppet ikke spille på dueller, selvom vi har Flamme som stort set vinder alt i luften, så er vi bare bedre når vi spiller hurtigt nede ved jorden, på kanter og så mod mål. Men det fungerede bare ikke i dag, i hvert fald ikke i 1 halvleg. Og så bliver jeg bare krebse rød i hovedet når vi på hver eneste omstilling skal fører bolden frem selv, i stedet for at bruge få touch, komme af med bolden og så løbe for boldholder. Men tror vi undervurdere de andre lidt i dag og overvurdere vores egne personlige evner, og det er ikke godt nok.

Heldigvis var Gauerslund sjældent i nærheden af Hedensted målet, og når de endeligt var, stod Simon Sund altid godt placeret. 1 Halvleg var generelt ikke nogen seværdig forestilling, med undtagelse af en KÆMPE direktør til Torbjørn Dirchsen som blev brændt på det skammeligste. Et stærkt rush op af højre kant fra Marcus Schulz hvis indlæg dog manglede noget skarphed og så selvfølgeligt en omstilling som resulterede i scoring til ”De Grønne”. Bolden blev erobret inde centralt, spillet op på en storspillende Riccardo Groselle som på bedste Pirlo vis fandt Jakob ”Flamme” Hansen i dybden. Flamme rundede først keeper og derefter en forsvarsspiller for efterfølgende at sparke bolden i et tomt mål. Klasse aktion af både ”The Italian Stallion” Riccardo Groselle og Jakob ”Flamme” Hansen, 30min 2-0.

Resten af halvlegen var ikke værd at skrive hjem om, så der blev spillet til pause uden nogen form for god fodbold.

- I pausen er jeg lettere sur på dem, for jeg syntes ikke de yder som de skal. De spiller for langsomt, de laver for mange fejl og de virker mest af alt som nogen der hellere ville sidde tilbage på campen i Jelling. Så de fik en mindre skideballe og jeg fortog to udskiftninger. Og det selvom det faktisk var de 2 der nok har arbejdet bedst i 1 halvleg, Riccardo og Jacob Sørensen. Men med de 2 jeg skifter ind, får jeg både mere fart og mere fysik i Nikolaj Lindblad og Casper Bigom.

Træner Mads Nissen fik heldigvis gang i drengene i 2 halvleg og der blev knoklet på fra start. Og efter 55min blev Emil Frimodt også skiftet ind og gav nyt liv til venstre siden.

Efter 65 minutter fik Torbjørn Dirchsen en pause på 10 minutter efter en for hård tackling. Heldigvis kunne Gauerslund holdet dog ikke holdet hovet koldt og bruge overtallet til noget, for blot minuttet efter fik en Gauerslund spiller gult efter at have stoppet en kontra på ulovligvis.

Der blev produceret kæmpe chancer hele halvlegen, men ”De Grønne” ville bare ikke score, eller sådan så det i hvert fald ud til, til tider. Heldigvis for Hedensted har de i Torbjørn Dirchsen en brandvarm spiller, som scorer på samlebånd lige pt. På et fantastisk indlæg fra Riccardo Groselle, satte en helt fri Torbjørn Dirchsen panden på og så stod der altså 3-0, 80min.

Resten af kampen blev til en mindre slåskamp først med et par hårde tacklinger og til sidst dobbelt gult kort til Rasmus Klærke og til en af udeholdets spillere, som tidligere havde fået gult, og i bad med et rødt kort kom han. Kampen ændrede sig dog ikke meget efter dette, og kampen sluttede med en sejr på 3-0 til Hedensted IF.

- Jeg kan bruge kampen i dag til virkeligt at se hvor meget vi skal arbejde her i Juni for at slutte der hvor vi gerne vil. I dag fungere game-planen og vores generelle tilgang til kampen ikke, vi spiller skidt men vi vinder alligevel uden at være presset på noget tidspunkt, og det ser jeg helt sikkert som et tegn på klasse. At man kan spille på halvt blus og alligevel vinde komfortabelt er fint. Når det så er sagt, så vil jeg ikke afvise at træningen på torsdag starter med en lille verbal opsang om vores indstilling til tingene, især fordi vi på søndag møder puljens måske bedste hold, Bredballe. Og hvis vi kommer så sløvt ud af startboksen som i dag, så får vi en slem overraskelse, for de er noget skarpere fremad end dem vi mødte i dag. Jeg vil gerne fremhæve Riccardo i dag, som spiller en af sine bedste kampe under mig, og med 2 assist gjorde han det virkeligt flot. Vil også gerne sige at det var dejligt at se Marc Dahl på holdet igen, efter flere små skavanker var han tilbage i dag og endda fra start, fin indsats af den unge venstre back. I dag blev kampens spiller dog Rasmus Klærke, som bare er et godstog ovre på vores højre back. Han løber alle sine omstillinger både defensive og de offensive. Han er med til at gøre hele holdet godt, så det er fortjent han i dag får titlen.

Næste kamp for "De Grønne" er søndag 5. juni hjemme imod Bredballe kl.10.30, som bliver en nøglekamp. Vinder man kampen kan man komme 9 point foran Bredballe, taber man så er man lige pludseligt kun 3 point foran. Så kom ud og støt holdet til en sejr.

HIF's startopstilling:
1. Simon Sund (m)
2. Rasmus Klærke
3. Jacob Mortensen
4. Marc Dahl
5. Casper Bigom
6. Marcus Schulz ©
7. Torbjørn Dirchsen
8. Sebastian Østergaard
9. Jacob Sørensen
10. Riccardo Groselle
11. Jakob "Flamme" Hansen

På bænken:
12. Casper Bigom
13. Nikolaj Lindblad
14. Emil Frimodt

Mål:
04' 1-0 Torbjørn Dirchsen (straffespark)
30' 2-0 Jakob "Flamme" Hansen
80' 3-0 Torbjørn Dirchsen

Ind- og udskiftninger:
45' Nikolaj Lindblad ind  Jacob Sørensen ud 
45' Casper Bigom ind  Riccardo Groselle ud 
50' Emil Frimodt ind  Marc Dahl ud 

Luk