Menu

Ralle ramte dagen med et mål og to assists

image Målscorer og dobbelt assist-mager Rasmus Jørgensen. Foto: Palle Herløv
Af Palle Herløv
24. april 2017 kl. 10:11

SENIOR - Rasmus "Ralle" Jørgensen havde en fremragende dag i Mosen, da HIF lørdag slog Viborg i topkampen mellem nummer et og to i puljen.

Efter bare et minuts spil scorede han til 1-0, og efter ca. 10 minutters pustepause på bænken, kom han ind igen og lagde op til Armin Lemes' udlignende scoring til 3-3 og til Mirsad Suljics sejrsmål i sidste minut af kampen.

LÆS OGSÅ: HIF trak det længste strå i topkam mod Viborg FF

Det var da også en glad mand, Anders Brohus fra HIF's Web-TV mødte på sidelinjen efter sejren:

- Det var en svær kamp, hvor vi kom godt afsted med en hurtig føring. Men vi spiller mod et godt hold, der trykker os i hele kampen, så det var virkelig en stor forløsning at få sejren. Vi var nede 3-2 med et kvarter igen, og så får vi vendt den til 4-3. Det er mange år siden, føler jeg, at vi er blevet testet så meget på bolden som i dag, sagde Rasmus Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Mirsad slog til i overtiden og sendte Viborg hjem uden points

Luk