Menu

DS: "De Grønne" holder ved i topstriden

image Rasmus Jørgensen scorede begge mål for Hedensted. Arkivfoto: Palle Herløv
Af Palle Herløv
06. maj 2018 kl. 12:54

SENIOR - Hedensteds førstehold holder ved i topstriden om oprykning til 2. division.

Det skete med en sejr på 2-1 over Randers Freja. Rasmus Jørgensen scorede begge mål for Hedensted, mens Rasmus Hoelgaard scorede for hjemmeholdet.

- Det her var en vigtig sejr på en dag, hvor vi aldrig ramte 100 pct. Vi var generelt for dårlige på bolden kampen igennem, og vi lavede for mange fejl på den tørre kunststofbane. Inden vi kom foran, brændte vi tre-fire gigantiske chancer efter hjørnespark, som virkelig lå godt fra André og Simon Thisgaard. Vi kom fortjent foran, da Ralle koldt headede et indlæg fra Nordnæs i mål. Efterfølgende havde vi et stolpeskud til Bonde, hvorefter bolden endte i vores eget mål 20 sekunder senere efter en omstilling, siger cheftræner Kasper Adelfred til hedenstedif.dk.

- Ralle scorede igen inden pausen, men alligevel var vi langt fra tilfredse. I anden halvleg fik vi ikke scoret til 3-1 på trods af store chancer til Ralle og en situation, hvor Bonde blev snydt for et straffespark. Derfor blev det en anelse nervøst i slutfasen, uden at Randers dog kom til det helt store, siger Kasper Adelfred.

LÆS OGSÅ: Hedensted vandt sin dårligste kamp (Horsens Folkeblad)

- Engang i mellem er det også dejligt med en "grim" arbejdssejr, og det var vist sådan én, vi hentede i dag. Det viser, at vi har flyttet os som hold, for jeg er ikke sikker på, at vi havde fået de tre points i en sådan kamp for få år tilbage. Vi har en god vinderkultur i øjeblikket.

Hedenteds bedste mand var utrættelige Ronni Nordnæs, den dobbelte målscorer Rasmus Jørgensen og vores unge keeper Simon Sund. Der var comeback efter skader til Jakob Malberg og Ronni Knudsen.

Med sejren og nu 38 points er Hedensted fortsat på andenpladsen efter Vejgaard med 43 points.

Næste turneringskamp er majfest-kampen hjemme mod Lystrup IF torsdag 10. maj kl. 15.30.

HIF's startopstilling:
1. Simon Sund Nielsen (m)
3. Jacob Lindstrøm 
4. Nikolaj Søgaard
5. André Givskov
7. Nicolai Givskov (c)
8. Rasmus Jørgensen
9. Kristian Bonde
10. Mathias Kahr Christensen
11. Mikkel Thisgaard
13. Simon Thisgaard
18. Ronni Nordnæs

På bænken:
2. Lasse Dueholm
6. Jakob Malberg
15. Ronni Knudsen

Målscorere:
20' 0-1 Rasmus Jørgensen
24' 1-1 Rasmus Hoelgaard
41' 1-2 Rasmus Jørgensen

Ind- og udskiftninger:
66' Jakob Malberg ind  Rasmus Jørgensen ud 
73' Ronni Knudsen ind  Simon Thisgaard ud 
86' Lasse Dueholm ind  Kristian Bonde ud 

Luk