DS: Flot hjemmebanesejr over Vatanspor i blæsfuld affære
SENIOR - Hedensteds førstehold tog imod Vatanspor og vandt flot med 3-1 i en kamp, der var præget af strid vind på tværs af kunstgræsbanen på Gesagervej.
Hedensted gik ind til kampen med forhåbning om at få revancheret et 4-1-nederlag fra efterårets kamp i Viby.
- Det er fedt, vi er nået dertil, hvor vi kan vinde en kamp, selv om vi ikke rammer niveauet 100 pct. rent spillemæssigt. Vi spillede ikke op til vores bedste i dag, men sejren var fortjent, siger cheftræner Kasper Adelfred til hedenstedif.dk.
LÆS OGSÅ: HIF har revanche til gode mod morgendagens modstander
- Vi spillede først rigtigt godt, da de kom på 1-1. I øvrigt på et mål scoret af Dzejlan Karalic, der spillede hos os for kort tid siden. Da gik det op for os, at der skulle noget mere til for at vinde den her kamp. Den sidste periode af kampen var derfor klart vores bedste. Vatanspor var fysisk stærke, så når vi ikke kunne spille rundt om dem, blev det svært for os. Når det så lykkedes, kom vi til store chancer, siger Kasper Adelfred.
SE BILLEDERNE: Hedensted IF - Vatanspor (Facebook)
Hedensted kom på 1-0, da en Vatanspor-spiller fik sidste fod på bolden i forbindelse med et hjørnespark.
Kristian Bonde bragte Hedensted på 2-1 kort efter Dzejlan Karalics udligning, og seks minutter efter lukkede Mirsad Suljic opgøret med sit mål til 3-1 på Ronni Nordnæs’ forarbejde.
LÆS OGSÅ: Pligtsejr til Hedensted i stormfuld hjemmepremiere (Horsens Folkeblad)
Næste turneringskamp er hjemme mod Holstebro Boldklub lørdag 7. april kl. 13.30.
HIF's startopstilling:
1. Michael Mandal (m)
3. Jacob Lindstrøm
4. Nikolaj Søgaard
5. André Givskov
6. Jakob Malberg
7. Nicolai Givskov
8. Rasmus Jørgensen
9. Kristian Bonde
10. Mathias Kahr Christensen (c)
17. Mirsad Suljic
18. Ronni Nordnæs
På bænken:
11. Mikkel Thisgaard
12. Steffen Holm
13. Simon Thisgaard
15. Benjamin Suner
16. Simon Sund (m)
Målscorere:
52' 1-0 Tolga Topcu (selvmål)
76' 1-1 Dzejlan Karalic
80' 2-1 Kristian Bonde
86' 3-1 Mirsad Suljic
Ind- og udskiftninger:
67' Rasmus Jørgensen ind Mikkel Thisgaard ud
76' Benjamin Suner ind Jakob Malberg ud