Menu

DS: Sikker 3-1-sejr over puljens toer

image Ronni Knudsen udligner til 1-1. Foto: Dorte Adelfred
Af Palle Herløv
08. april 2018 kl. 21:01

SENIOR - Sikke en lørdag i Mosen. Besøg af Allan Simonsen - Europas bedste spiller i 1977 - og en flot sejr over Holstebro, er indtager andenpladsen.

Det er én af de dage, man husker. Også selvom gæsterne kom foran ved Sebastian Nielsen efter 36 minutter, for dagen bød på endnu en fantastisk oplevelse, da "den hjemvendte søn" i skikkelse af Ronni Knudsen kom på banen i stedet for en skadet Ronni Nordnæs kort før pausen. Kort efter udlignede Knudsen til vild jubel fra de mange tilskuere, der brugte nogle timer af lørdagen på stadion.

- Det var ikke planen, jeg skulle på banen så tidligt, men først i de sidste minutter, sagde Ronni Knudsen. Jeg blev kastet ind i det hele. Jeg nåede en enkelt hovedstødsduel, inden jeg fik chancen og scorede. Det kunne ikke være bedre. I stedet for i pausen at tale om at vende kampen, var det os, der havde momentum, og det gav os alle sammen troen på, at vi kunne vinde, sagde Ronni Knudsen efter kampen til Horsens Folkeblad.

LÆS OGSÅ: Ronnis fantastiske comeback i Hedensted (Horsens Folkeblad)

Hedensted kom foran på mål af Mirsad Suljic, der er brandvarm og har været det længe. Det her var hans fjerde mål i år, hvis man tæller scoringer i træningskampene med. Kristian Bonde afgjorde kampen med sit mål til 3-1. Det var hans femte i sæsonen.

SE BILLEDERNE: Hedensted IF - Holstebro Boldklub (Facebook)

- Jeg var meget tilfreds med det udtryk, vi viste. Det var umuligt at spille Barcelona-fodbold på den bane, vi har i øjeblikket, men alle 14 arbejdede fint. Vi ville gerne have været foran, inden Holstebro scorede, men Ronni Knudsens mål før pausen ændrede en masse for os til anden halvleg. Nu har vi fået syv point i de første tre kampe, selv om vi bl.a. har mødt rækkens nummer et og to. Det kan vi kun rose spillerne for, udtalte cheftræner Brian Rasmussen til Horsens Folkeblad.

Næste turneringskamp er ude mod Viby IF lørdag 14. april kl. 13.

HIF's startopstilling:
1. Michael Mandal (m)
3. Jacob Lindstrøm
4. Nikolaj Søgaard
5. André Givskov
7. Nicolai Givskov
9. Kristian Bonde
10. Mathias Kahr Christensen (c)
11. Mikkel Thisgaard
15. Benjamin Suner
17. Mirsad Suljic
18. Ronni Nordnæs

På bænken:
6. Ronni Knudsen
8. Rasmus Jørgensen
12. Emil Bech

Målscorere:
36' 0-1 Sebastian Nielsen
45' 1-1 Ronni Knudsen
51' 2-1 Mirsad Suljic
71' 3-1 Kristian Bonde

Ind- og udskiftninger:
44' Ronni Knudsen ind  Ronni Nordnæs ud (skadet) 
79' Rasmus Jørgensen ind  Kristian Bonde ud 
79' Emil Bech ind  Mirsad Suljic ud 

Luk