HIF får superligamodstand i dobbelt-showkampe i Mosen
SENIOR - Hedensted IF indbyder alle fodboldglade til en herlig aften i Mosen, hvor hjemmeholdet spiller hele to sommer-showkampe torsdag 28. juni.
Modstanderne er hhv. AC Horsens nuværende superligahold og Vejle Boldklubs nyoprykkede superligahold, som spiller en indbyrdes kamp imellem de to Hedensted-kampe.
Først er det Hedensted mod Horsens kl. 18. Kl. 19 er det kampen mellem gul og rød på det grønne underlag, og til sidst kl. 20 møder Hedensted så Vejle.
Der er entré på 50 kr. Er man under 16 år, kommer man gratis ind. Adgang fra kl. 16.30.