Menu

JS: Damerne tabte 2-0 trods god indsats

image Foto: Dorte Adelfred
Af Mads Juhl Hansen
09. april 2018 kl. 11:20

SENIOR - Trods en fin indsats gennem hele kampen måtte damerne se sig slået 2-0 i hjemmebanekampen mod Fredericia KF.

Efter selveste Europas bedste fodboldspiller i 1977, Allan Simonsen, havde gæstet VIP-arrangementet i klubben, og DS herrernes flotte 3-1 sejr over Holstebro, var der lagt op til en super dag i Mosen på denne solskinsrige lørdag eftermiddag. HIF’s jyllandsserie damer var sultne efter at komme sig oven på mandagens skuffende nederlag til BMI.

Træner Kasper Juhl Hansen havde set frem til, at komme tilbage på sporet efter skuffelsen i BMI ugen før, og han havde følgende kommentar:

- Vi skal ud og bringe masser af energi og vilje ind i dagens kamp. Vi skal ud og arbejde mod et godt Fredericia hold, så vi kan revanchere en dårlig præstation fra i mandags, og forhåbentlig hive nogle point med fra denne kamp.

Trods et par rigtig fine minutter i starten af kampen, var det alligevel gæsterne fra Fredericia KF der kom først på tavlen. Efter blot 5 minutters spil opstår der lidt småfejl fra hjemmeholdets forsvar omkring midterlinjen. Fredericia erobrer bolden højt, og de går lynhurtigt i kontra. De spiller en hurtig dyb aflevering, som sender deres angriber frit afsted mod Stine Hauge i kassen, og hun bliver udplaceret med en hård flad afslutning. 0-1 efter få minutters spil.

20 minutter senere har HIF bolden omkring kanten af eget felt. Maria Hauge halvkikser en 1. berøring, som en modstander får prikket. Maria Hauge forsøger at stoppe hende med en tackling. Trods der ikke var megen kontakt falder modstanderen alligevel, og dommeren peger på pletten og fløjter for straffespark, som Fredericia KF udnytter, trods keeper Stine Hauge får fingrene på bolden. 0-2 efter 25 minutters spil.

SE BILLEDERNE: 
Hedensted IF - Fredericia KF (Facebook)

HIF overtager spillet og styrer kampen i mere eller mindre de sidste 60 minutter af kampen, men får aldrig rigtigt de store chancer foran kassen. Kampen ender 0-2 til udeholdet fra Fredericia KF.

Trods en rigtig fin præstation er De Grønne Damer kommet skidt fra start i forårets første to kampe. 0 point efter to kampe, og ikke et eneste mål er sendt i kassen, men damerne er sultne og hungrer efter sæsonens første point.

Det var en frustreret hjemmetræner der havde følgende kommentar efter dagens opgør:

- Jeg er super ærgerlig over at vi taber kampen i dag. Jeg er meget tilfreds med den energi, som vi bringer ind i kampen. Pigerne arbejder sten hårdt og er villige til at løbe de nødvendige meter, som vi ikke var i mandags. Der er rigtigt mange positive ting i vores spil, som vi kan tage med videre fra dagens opgør. Dog bekymrer det mig lidt, at vi ikke rigtigt får skabt nogle store chancer. Så vi må på ud på træningsbanen og forsøge at ændre dette inden næste kamp.

Næste kamp er ude mod VSK Aarhus søndag 15. april kl. 15.

HIF's startopstilling:
1. Stine Hauge (m)
2. Karina Petersen
3. Maria Hvid
4. Anne Katrine Mogensen
5. Rikke Østergaard
6. Caroline Hartmann
7. Rikke Larsen (c)
8. Maria Hauge
9. Therese Sølvbjerg
10. Laura Lindhardt
11. Amalie Them

På bænken:
12. Iben Holgersen
13. Mette Refsgaard
14. Sofie-Marie Rasmussen

Målscorere:
05' 0-1 -
25' 0-2 -

Ind- og udskiftninger:
00' Iben Holgersen ind  - ud 
00' Mette Refsgaard ind  - ud 
00' Sofie-Marie Rasmussen ind  - ud 

Luk