Menu

Dagbog fra træningslejren: Fortjent sejr på græsset - ufortjent sejr ved pokerbordet

image
Af Mathias Kahr Christensen
02. marts 2019 kl. 15:18

SENIOR - HIF-anfører Mathias Kahr Christensen har sendt en hilsen hjem fra første dag på træningslejren i Torrevieja, Spanien:

08.15:
Ankomst til Billund Lufthavn. Dagen startede for brødrene Mads og Mikkel Thisgaard med et sikkert bordfodboldnederlag til Mathias Kahr og Martin Damsbo, mens resten af truppen fortsat kæmpede med at få øjne. Efter check-in gik Nicolaj Søgaard direkte i loungen og inviterede naturligvis trænerstaben med...

13.30:
Touchdown i Alicante. Udstigning til 22 grader og solskin. Efter en kort fodtennis-turnering i bagagehallen og et holdbillede gik turen med bus mod Torrevieja.

14.00-19.00:
Når katten er ude, danser musene på bordet. Med andre ord: De gamle var i dén grad slået ud efter den lange tur, så de brugte tiden på at sove og spise, mens de unge lavede alle mulige fede ting.

20.30:
Træningskamp mod et på papiret udmærket hold fra den femtebedste spanske række. Efter sidste års "skandalekamp" i Holland - en sejr på 14-0 - begyndte spekulationerne allerede ved træningslejrens offentliggørelse på, hvad formand Henrik Lundsgaard nu havde haft i støbeskeen.

Ved ankomst til anlægget, hvor kampen skulle afvikles, var faresignalerne ikke umiddelbart at øjne. Forholdene var som i enhver fodboldsspillers våde drøm: en nyanlagt kunstbane, 15 grader og duggen, som netop var begyndt at falde, gjorde banen fugtig og præsenterede spillerne for et overflødighedshorn af muligheder.

Alarmklokkerne burde måske have ringet, da modstanderne trådte ud af spillertunnellen, og det var umuligt at kende forskel på dem og træner Brian Rasmussen. Det er muligt, man aldrig glemmer det tekniske, men gårsdagens kamp beviste til gengæld, at man mister en del fart, når man har rundt de 50.

Hvis man ikke havde luret niveauforskellen inden kampstart, så afslørede Sydspaniens hurtigste hattrick med al tydelighed, at 14-0-sejren fra 2018 stod for fald. Efter fem minutter havde Mirsad Suljic bragt Hedensted foran 3-0, og slutciftene lød på 16-1.

22.30:
Tilbage på hotellet. Så var der dømt fri leg, som bl.a. blev udnyttet til afholdelse af en pokerturnering. Lige så fortjent som sejren to timer tidligere havde været, lige så ufortjent var Mikkel Thisgaards poker-sejr.


LÆS OGSÅ:
Dagbog fra træningslejren: Når en kaptajn er bange for vandet
Dagbog fra træningslejren: En tur i nattelivet og to buler på golfbanen

Luk