DS: HIF skuffede med dyrt nederlag til fynsk bundprop
SENIOR - Hedensteds førstehold skuffede hjemme i Mosen, da det tabte lørdagens kamp mod Otterup B & IK.
Fynboerne tog hjem med en sejr på 1-2. Det betyder, at HIF nu kan se frem til to nervepirrende kampe i bunden som afslutning på sæsonen. Modstanderne her er Kolding Boldklub og B1913, der ligger henholdvis nummer fire og otte i tabellen. HIF er seks'er ud af de 10 hold.
Holdet var ellers optimistisk oven på 3-1-sejren over Varde i forrige runde, men det endte i et stort antiklimaks.
- Vi er skuffede, men vi har gode chancer for points i de to sidste kampe. Vi spillede 0-0 i den første kamp mod Kolding, hvor de parkerede bussen foran mål, og Otterup er et bedre hold end B1913, sagde cheftræner Kasper Adelfred efter kampen til Horsens Folkeblad.
LÆS OGSÅ: Dyrt nederlag til Hedensted (hsfo.dk)
Midtbanespiller og anfører Mathias Kahr Christensen har været skadet det meste af sæsonen, og det er en væsentlig forklaring på holdets nedtur fra toppen til bunden.
Kampens første mål kom fem minutter efter pausen. Jonas Villemoes scorede, da han slap fri af forsvaret.
Mirsad Suljic var ved at udligne efter 82 minutter efter hjørnespark, men hans skud blev blokeret, og så scorede Otterup til 2-0 på det næste angreb ved den 32-årige indefodboldkonge Mark Tubæk.
I overtiden fik Hedensted reduceret på hovedstød ved Kristian Bonde.
SE BILLEDERNE: Hedensted IF - Otterup B & IK (Facebook)
- Alt for ofte var den sidste aflevering for dårlig, sagde Hedensted-træner Kasper Adelfred. Vi var optimister i pausen, men det værste, der kan ske mod et hold som Otterup, er, at man kommer bagud. Det skete fem minutter efter pausen, sagde Adelfred til den lokale avis.
Næste kamp er fredag 7. juni kl. 19 ude mod Kolding Boldklub.
HIF's startopstilling:
1. Kenneth Qvist (m)
2. Martin Damsbo
3. Andreas Laursen
4. Jeppe Asmussen
5. André Givskov
6. Ronni Bagge
7. Nicolai Givskov
9. Kristian Bonde (c)
11. Mikkel Thisgaard
14. Sebastian Bruhn
17. Mirsad Suljic
På bænken:
8. Rasmus Jørgensen
10. Benjamin Suner
18. Jeppe Sund
Mål:
50' 0-1 Jonas Villemoes
83' 0-2 Mark Tubæk
91' 1-2 Kristian Bonde
Udskiftninger:
69' Benjamin Suner ind Jeppe Asmussen ud
69' Rasmus Jørgensen ind Mikkel Thisgaard ud