HIF siger velkommen til 20-årige Alvin Huseinovic
Foto: Dorte Adelfred
SENIOR - 20-årige Alvin Huseinovic er ny mand i den grønne Hedensted-trøje.
Alvin er født og opvokset i Vejle, hvor han spillede fodbold i VB, før han skiftede til Kolding IF's U19-division og efterfølgende Kolding Boldklub i danmarksserien. Han foretrækker at spille offensiv midt, men en kant er også okay.
- Jeg havde hørt gode ting om Hedensted. At det er en god klub i en by, som støtter op om den. Jeg har fulgt Hedensteds hold i en længere periode, og jeg synes, det virker spændende. Jeg føler, at holdets ambitionsniveau passer til mit eget, og derfor valgte jeg at skifte til HIF nu, siger Alvin Huseinovic til hedenstedif.dk.
Velkommen til klubben!