Menu

DS: Fire på stribe - Alvin sikrer ny testsejr

image Alvin Huseinovic scorede kampens eneste mål. Arkivfoto
Af HIF Kommunikation
06. marts 2022 kl. 19:44

SENIOR - Danmarksserieholdet spillede forårets fjerde testkamp og hentede endnu en flot sejr.

Modstanderen var ASA, Aarhus, der også spiller i danmarksserien, og sejren lød på 1-0.

- Vi dominerede meget klart fra kampens start og fandt nogle gode rum at spille i. Desværre valgte vi alt for ofte at drible rundt i stedet for at spille spille bolden videre til de frie holdkammerater, siger cheftræner Nicolai Givskov til hedenstedif.dk.

Meget af HIF's spil i første halvleg blev for centreret, og der manglede bredde i spillet.

- Vi scorede til 1-0 efter en
god bold, hvor Kenneth Qvist ramte André Givskov bredt og højt i banen. Efter et par træk fandt han Valdemar Sadrifar fri foran feltet, og han viste flot overblik, da han fandt Alvin Huseinovic i feltet. Den lille måltyv svigtede ikke og scorede sikkert til 1-0 efter et flot træk ind i banen.

- Vi havde flere gode muligheder i første halvleg og nogle giftige hjørnespark, som med lidt mere øvelse på træningsbanen havde givet mål. I takt med at vi begyndte at sløse lidt i vores boldomgang og i vores beslutningsprocesser, kom ASA mere med i løbet af anden halvleg, og Kenneth Qvist måtte hive et par klasseredninger frem for at holde dem fra at score.

- Det var helt tydeligt, at ASA har haft fokus på deres defensive organisation her i opstarten, og for at nedbryde det havde vi brug for mere fart i spillet og mere energi helt generelt. På en dag, hvor energiniveauet manglede lidt, og hvor vi ikke fik nok ud af vores spilovertag, så vandt vi stadig fortjent 1-0, og vi har nu fire sejre på stribe. Det skal vi et stykke tid tilbage for at finde tilsvarende, så det er rigtig positivt og noget, som vi virkelig kan bruge fremadrettet, siger Nicolai Givskov.

Næste træningskamp er ude mod Kjellerup tirsdag 8. marts kl. 18.45.

Torsdag rejser hele første- og andetholdstruppen på fire dages træningslejr i Barcelona.

HIF's startopstilling:
1. Kenneth Qvist (m)
2. Daniel Kristoffersen
3. Christian Jørgensen
4. Victor Kubel
5. André Givskov
6. Jeppe Hansen
7. Alvin Huseinovic
8. Nikolaj Søgaard
9. Martin Lauritsen
10. Mathias Kahr Christensen (c)
13. Valdemar Sadrifar

På bænken:
11. Mikkel Thisgaard
12. Rasmus Schjang
14. Sebastian Bruhn
15. Erik Ingemann Andersen
17. Jonas Perra
18. Jeppe Østergaard
19. Cornelius Nymand

Mål:

00' 1-0 Alvin Huseinovic

Udskiftninger:
45' Mikkel Thisgaard ind Daniel Kristoffersen ud 
65' Cornelius Nymand ind  Nikolaj Søgaard ud 
65' Erik Ingemann Andersen ind  André Givskov ud 
65' Rasmus Schjang ind  Mathias Kahr Christensen ud 
65' Sebastian Bruhn ind  Alvin Huseinovic ud 
71' Jonas Perra ind  Martin Lauritsen ud 
71' Jeppe Østergaard ind  Victor Kubel ud 

Luk