Menu

HIF-kvinder ser frem mod sæsonstart: Målet er klart - vi skal tilbage i serie 1

image
Af HIF Kommunikation
01. april 2022 kl. 19:00

SENIOR - Hedensted IF har igen et kvindehold i 11-mands serierækkerne efter et år uden og med kun et syvmandshold.

Det er Kasper Juhl Hansen, der igen er klar til at lede tropperne i kampen om hurtig oprykning og tilbagevenden til serie 1 og på sigt jyllandsserien - eller endnu højere niveau.

Til det formål har han samlet en trup på 18 spillere, som er kommet til løbende siden november sidste år.

- Det kan vi godt klare os med, hvis ellers der ikke kommer for mange afbud til kampene. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg gerne vil have nogle flere til rådighed, og jeg ved da også, at der allerede er nogle stykker på vej i vores retning. De skal bare lige have afsluttet nogle ting i deres nuværende klubber, siger Kasper Juhl Hansen.

De 18 navne er en blanding af spillere sidst i 20’erne og starten af 30’erne, der har været i HIF i mange år, og så nogle unge fra 17 til 23 år, hvor den yngste står over for sin seniordebut.

- På nær to har de alle spillet for mig før, så vi kender hinanden godt. Jeg skyder på, at de tilsammen har 500 jyllandsseriekampe i benene, siger cheftræneren.

HIF’s kvinder har frem mod sæsonstarten 9. april spillet tre træningskampe. Det er blevet til to sejre og et nederlag.

Hvis man selv eller én man kender har lyst til at blive en del af holdet, kan Kasper Juhl Hansen kontaktes på tlf. 60 61 97 64.

Holdet træner tirsdag og torsdag fra kl. 18-19.30 på bane 1.


Rikke Skov Adelfred er den eneste af "de gamle" HIF'ere, der stadig er en del af kvindeholdet. Med er også Anne Katrine Mogensen, som er anfører. Foto: Dorte Adelfred.

Luk