Ærgerligt nederlag i årets første hjemmekamp
SENIOR - Lørdag spillede andetholdet i serie 1 sin første hjemmekamp i sæsonen.
Cheftræner Steffen Mikkelsen sætter her ord på opgøret:
Odder kom med et hold af spillere, som har spillet på højere niveau, så der var lagt op til en god test for de unge, grønne talenter, vi havde sat på holdkortet i dag.
Første halvleg bød på en masse boldflytteri fra vores modstandere, hvor hjemmeholdet arbejdede himmelsk for hinanden. En perlerække af gode forsvarsaktioner og flotte, offensive præstationer dannede udgangspunkt for, at vi efter 25 minutters tid fik bolden i venstre side af banen, hvor Oliver lagde en sukkerbold i dybden til Nestie, der lagde bolden under Odders keeper.
Resten af første halvleg var det berigende at se, hvordan vores unge drenge udviste mod til at tage bolden til sig og spille den op nede fra, selv om modstanderen lagde højt pres.
Vi gik til pause foran 1-0, og holdfølelsen gjorde sig tydeligt gældende med flere positive kommentarer fra spillerne, før jeg som træner smed nogle guldkorn afsted til drengene. Konceptet skulle videreføres i anden halvleg, og vi skulle slå til på de muligheder, vi fik.
Anden halvlegs forløb var temmelig ensrettet, da Odder havde bolden meget og forsøgte at skabe en udligning.
I 25 minutter arbejdede holdet forbilledligt, og det holdt Odder fra scoringer via en fremragende præstation af anfører Alexander Schytte i målet sammen med et velspillende forsvar foran ham.
Efter en times spil gjorde førsteholdets cheftræner sin entré, da en klasse teamplayer i Mohammed Kazemi skulle på arbejde , efter at han først havde spillet kamp for U19 og derefter meldt sig i klubbens tjeneste på serie 1, selv om han skal på arbejde. Stor respekt for det!
Odder lykkedes med at spille igennem vores ellers stærke centrale defensiv efter 65 minutter, og dommeren dømte et noget tyndt straffespark til dem og sendte samtidig vores keeper ud i 10 minutter med et gult kort.
Førsteholdets målmandstræner kom på banen som keeper, men han kunne ikke gøre noget ved et godt sparket straffe.
Kampen fortsatte herefter med samme fede indstilling fra drengene, men pludselig dømmer dommeren endnu et straffe til Odder for hånd på bolden ved et indlæg. Igen var Kenneth som keeper uden chance, og Odder scorede til 1-2.
Vi pressede alt, hvad vi kunne, og sendte det hele frem de sidste syv til otte minutter, hvor det er lige ved at lykkedes os at få et point med fra kampen.
Naturens gang, når vi smider det hele frem, så går Odder ned i den anden ende og lukker kampen til 1-3.
Kampen som helhed var en kæmpe fornøjelse for alle med grønt blod i kroppen at være en del af, for alle stod sammen som hold og kæmpede for hinanden. En masse spændende unge spillere gjorde det rigtig godt. Det lover godt for fremtiden.
Sammenholdt med de spillere fra danmarksserietruppen, som virkelig tog stor ansvar og viste lederskab, var denne kamp en kanon oplevelse, selv om vi som sportsmennesker selvfølgelig gerne ville have vundet.
Nu ser vi fremad med masser af positivitet mod gode kampe og yderligere udvikling.
HIF's startopstilling:
1. Alexander Schytte (m)(c)
2. Kristian Krejberg
3. Aron Ingi Thorkelsson
4. Sadig Jama
5. Nathanael Rønne
6. Oliver Nielsen
7. Markus Tofting
8. Batughan Öksüm
9. Noah Bisgaard
10. Mohammed Kazemi
11. Ernest Kurshumliu
På bænken:
12. Valdemar Brogaard
13. Nicolai Givskov
16. Kenneth Qvist
Mål:
25' 1-0 Ernest Kurshumliu
70' 1-1 Frederik Nielsen (straffespark)
84' 1-2 Mikkel Jensen (straffespark)
92' 1-3 Jonas Alber
Udskiftninger:
30' Valdemar Brogaard ind Nathanael Rønne ud
41' Nathanael Rønne ind Batughan Öksüm ud
60' Nicolai Givskov ind Mohammed Kazemi ud
69' Kenneth Qvist ind Nathanael Rønne ud
79' Alexander Schytte ind Valdemar Brogaard ud