Menu

Batughan Öksüm er ny mand i Hedensted-trøjen

image Foto: Kenneth Qvist
Af HIF Kommunikation
15. marts 2023 kl. 11:29

SENIOR - Batughan Öksüm er kommet til klubben fra Vejle Boldklubs U19 Liga.

Den 20-årige offensivspiller har spillet i VB, siden han var fem år. Nu glæder han sig til at se, hvordan det bliver at spille seniorfodbold i HIF.

- Der skulle ske noget nyt for mig nu, så jeg takkede ja, da HIF kontaktede mig. Danmarksserien er et fint niveau, så det bliver spændende for mig. Jeg har jo spillet mod Hedensted masser af gange igennem min opvækst, og så kender jeg både Nicklas Dupont, Rasmus Schjang, Filip Højgaard, Frederik Andersen og Aron Ingi Thorkelsson i klubben i forvejen, siger Batughan Öksüm, der læser til finansøkonom på Erhvervsakademiet i Kolding ved siden af fodboldspillet.

Han kommer formentlig primært til at bruge sin hurtighed som højre wingback i HIF.

HIF byder Batughan Öksüm velkommen i klubben!

 

Luk