Endelig sejr over Brabrand
SENIOR - Hedensteds danmarksseriehold vandt dagens hjemmekamp mod Brabrand med 2-0.
Målmands- og specialtræner Kenneth Qvist sætter her ord på kampen:
Imens solen skinnede fra en flot næsten skyfri himmel, sad mange sikkert ude til festival og skrålede med på Tobias Rahims store hit "Stor mand". Andre havde fundet vej til Mosen og fik set Hedensteds store mand, Frederik Andersen, score endnu et mål.
Kampen i dag mod Brabrand var dér, hvor vi skulle have revanche efter vi i sæsonen andre tre kampe endnu ikke havde formået at trække os sejrsrigt ud af opgørene. Men i dag lykkedes det endelig med en 2-0-sejr.
I fraværet af vores normale kaptajn, Mathias Kahr, var det Jeppe Hansen, der førte tropperne på banen og skulle uddele blomster til Ronni Nordnæs for de 200 kampe i HIF-trøjen. Tillykke med det skal der lyde fra hele trænerteamet.
Til kampen snakker vi meget ind i, hvad det er, Brabrand kommer med, og hvor der er plads, men omvendt kender de jo også udmærket til, hvad det er, vi plejer gerne at ville, og så bliver kampene bare indimellem lidt låste. Jeg synes dog nogenlunde vi lykkedes med vores gameplan, som dog måtte korrigeres lidt undervejs grundet halvdårlig boldomgang.
Og netop en af disse ting i gameplanen lykkedes til perfektion med en perfekt slået bold fra styrmanden Victor ud i et rum til André, hvor Brabrand er sårbare. Med et lækkert træk ind i banen finder han føromtalte Frederik Andersen, der stille og roligt trækker bolden over til højrefoden og resolut sparker den i kassen.
Vi har yderligere et par halve chancer, men må nøjes med den ene scoring inden pausen.
Anden halvleg forløber fortsat med lidt svingende kvalitet på bolden, men alle kæmper og holder sig til planen. Det gør også, at vi er utrolig svære at score mod.
Brabrand formår dog at skabe en enkelt stor chance, og stadionspeaker Michael må ud i og spille en jingle for vores keeper Jacob, der flot redder Brabrand-spillerens forsøg fra en lidt spids vinkel.
Til sidst i kampen efter lidt løst Brabrand-pres smider Ernest en lang bold frem til tilbagevendte Mirsad Suljic der elegant lægger den over Brabrands keeper. Teknisk flot scoring af Mirsad og dejligt at se ham tilbage på tavlen igen.
Det begynder efterhånden at se svært ud at nå OKS i tabellen, for de fortsætter bare med at vinde, men vi kan ikke gøre andet end at blive ved med at hive sejre i hus selv, og så må vi se på, hvordan vi ligger til sidst.
Nu drager vi på to udebaneture, inden vi lukker af for denne sæson i Mosen den 17. juni. Vi glæder os til at se jer her, og I kan være med til at sende drengene på en god sommerferie.
Næste kamp er ude mod B1909 lørdag kl. 14.
HIF's startopstilling:
1. Jacob Michelsen (m)
2. Rasmus Schjang
3. Christian Jørgensen
4. Victor Kubel
5. André Givskov
6. Jeppe Hansen (c)
7. Filip Højgaard
12. Frederik Andersen
14. Thomas Eisner
18. Ronni Nordnæs
19. Mikkel Thisgaard
På bænken:
8. Batughan Öksüm
11. Ernest Kurshumliu
15. Emil Rosenkrans
16. Alexander Schytte (m)
17. Mirsad Suljic
20. Aron Ingi Thorkelsson
21. Markus Tofting
Mål:
13' 1-0 Frederik Andersen
95' 2-0 Mirsad Suljic
Udskiftninger:
63' Mirsad Suljic ind Filip Højgaard ud
63' Ernest Kurshumliu ind Frederik Andersen ud
75' Emil Rosenkrans ind Thomas Eisner ud
87' Batughan Öksüm ind André Givskov ud
88' Aron Ingi Thorkelsson ind Mikkel Thisgaard ud