Menu

Hedensted/Løsning Q taber stort til Sønderborg

image
Af HIF Kommunikation
13. april 2023 kl. 22:40

SENIOR - Torsdag aften tabte Hedensted/Løsning Q hjemme til Sønderborg, der vandt 2-6.

Holdet møder i dag op med ny midlertidig træner i Laura Lindhardt, efter Jørgen og Jens Peter valgte at opsige rollerne som trænere for holdet onsdag eftermiddag. I den forbindelse havde Laura overgivet anførerbindet til holdets alderspræsident Camilla Gejl.

Vi møder i dag et sammenspillet hold, som virker velforberedt til kampen trods den lange køretur.

Sønderborg kommer forholdsvis tidligt i kampen foran 0-1. Hedensted/Løsning får stille og roligt kæmpet sig ind i kampen grundet holdets effektiv presspil.

Flere spillere spiller i dag på uvante positioner, herunder også Alberte Reinhold, som normalvis er kantspiller, men i dag starter på backen. Hun spiller en fantastisk første halvleg, og efter 29 minutters spil, erobrer hun bolden fra Sønderborg Q’s kantspiller og spiller Laura på midten. Laura får sat to forsvarsspillere. Mens angriber Camilla Gejl, trækker en forsvarsspiller til sig, glider Laura fri, og kan uden besvær lægge bolden ind bag keeperen til stillingen 1-1.

Vi går til pause med en rigtig god fornemmelse, og er på bange måder ovenpå, efter 1-1 scoringen.

Efter 59 minutters spilletid kommer Sønderborg fri med en dybdebold, som resulterer i en scoring til 1-2. Hedensted/Løsning er under pres, og det ender ud i flere hjørnespark til udeholdet, og et massivt pres på feltet. Efter flere gode aktioner fra Stine i målet, får Sønderborg desværre bragt sig foran 1-3 efter 75 minutters spil.

Med en hurtig igangsætning på opgiversparket, får Camilla lagt bolden af til Sara Mølgaard, som sender en lang bold op mod Katrine Them og Laura Lindhardt. Sønderborg Q lykkedes ikke med at få clearet bolden, som ender hos Laura, der med en bryst tæmning tager bolden til sig, et træk over til Venstrebenet og et flot langskud sender Hedensted/Løsning på rette kurs med en flot scoring til 2-3 efter 76 minutters spil.

Hedensted/Løsning ligner i en kort periode et forvandlet hold, med ekstra energi, flot spil, og tro på, at det er muligt at komme tilbage i kampen.

Men, et amputeret forsvar grundet skader resulterer i, at vi ikke kan holde stand, og Sønderborg får scoret tre hurtige mål i slutningen af kampen.

Det er ikke et retvisende billede af kampen, da Hedensted i flere perioder har styringen. Problemet i dag er desværre, at vi ikke kan holde fast og lukk af i bagkæden.

HIF's startopstilling:
1. Stine Lauge Sørensen (m)
2. Mille Jakobsen
3. Agnethe Christensen
4. Johanne Andersen
5. Sara Mølgaard
6. Camilla Gejl (c)
7. Alberte Reinhold
8. Laura Lindhardt
9. Maja Holmenlund
10. Kathrine Them
11. Malou Askær

På bænken:
12. Freya Ladefoged
13. Hannah Zederkoff
14. Mathilde Petersen

Mål:
17' 0-1 Anna Jepsen
29' 1-1 Laura Lindhardt
59' 1-2 Ronja Rebold
75' 1-3 Cecilie Plehn
76' 2-3 Laura Lindhardt
80' 2-4 Anna Jepsen
90' 2-5 Sophia May Doyle
90' 2-6 Jessica Duus

Udskiftninger:
-

Luk