Menu

Hedensted og Løsning indgår historisk klubsamarbejde

image Foto: Laura Lindhardt
Af HIF Kommunikation
30. marts 2023 kl. 17:41

SENIOR - Hedensted IF havde ikke nok spillere til at være sikker på at stille hold til samtlige kampe i jyllandsserien i år. I Løsning manglede de spillere til serie 2-holdet.

Derfor har de to nabobyers fodboldklubber valgt at fusionere på kvindesiden i et nyt navn: Hedensted/Løsning Q. Q for "quinde".

Det er historisk, for klubberne har aldrig tidligere samarbejdet på kvindesiden, fortæller Laura Lindhardt, der er assisterende træner og spiller på det nye hold, som kommer til at spille i jyllandsserien.

- Vi rendte rundt ude på kunstgræsbanen og trænede ved siden af hinanden. Jeg kunne se, hvor det bar henad, så en aften gik jeg over til Løsning-lejren og foreslog et samarbejde. De kunne godt se en idé i sådan et fælles setup, og fire dage senere mødtes vi nogle repræsentanter fra begge klubber og fik styr på alle detaljerne, forklarer Laura Lindhardt til hedenstedif.dk.

Klubsamarbejdet skulle efterfølgende godkendes af Dansk Boldspil-Union. Det er helt standard med den slags.

Truppen består nu af 19 spillere, der får Jørgen Holtet og Jens Peter Nielsen som cheftrænere med Laura Lindhardt som nævnt som assistent.

- Det er meget spændende. Løsning-spillerne er 9. og 10. klasses-elever, mens vores spillere er mellem 20 og 26 år, så vi får en virkelig fin blanding af rutine og ungdom. Nu handler det om at lære hinanden at kende og om at skabe sammenhold. Det er vores ambition, at vi skal overleve i jyllandsserien, og derfor vil vi arbejde på fastholdelse af spillere, på at engagementet er stort til træning og kamp og 

Der er lavet nye spilletrøjer til holdet, som meget naturligt er en blanding af Hedensteds grønne og Løsnings blå. Det er endt med en slags petroleumsgrøn, og så er klublogoerne naturligvis begge på brystet.

Første kamp er i aften ude mod en anden fusionsklub i form af Hatting/Torsted/Stensballe. Der er kampstart kl. 18.45. 

Truppen ser sådan her ud:

Fra Løsning IF: Agnethe Christensen, Alberte Reinhold, Freya Ladefoged, Freya Nymark, Hannah Zederkoff, Maja Holmenlund, Mathilde Peter.

Fra Hedensted IF: Camilla Gejl, Johanne Andersen, Katrine Lauge, Laura Lindhardt, Malou Askær, Melissa Gabel, Mia Mølgaard, Mille Jakobsen, Natasja Schrøder, Sabine Damgaard, Sara Mølgaard og Stine Lauge.

Luk