Menu

Hedensted slipper fra Holstebros divisionshold med uafgjort

image Arkivfoto: Dorte Adelfred
Af HIF Kommunikation
11. februar 2023 kl. 18:43

SENIOR - Lørdag bød på HIF's anden træningskamp frem mod sæsonstarten midt i marts.

Kampen blev spillet på udebane mod Holstebros 3. divisionshold, og den endte med et flot resultat set med de grønne briller. 1-1, stod der på tavlen, da dommeren fløjtede af.

Første halvleg startede ud meget jævnbyrdigt. Masser af intensitet og fight på den centrale del af banen.

- Holstebro kom foran på et lidt tvivlsomt straffespark, hvor vi ad et par omgange sløser i opspillet og får givet dem et par chancer, som vores nye målmand, Alexander Schytte, flot tog sig af. Efter scoringen fortsatte samme mønster, men vi fik sat tingene bedre sammen og fik også truet Holstebros defensiv, siger målmands- og specialtræner Kenneth Qvist.

Efter 38 minutter faldt udligningen. Mirsad Suljic snød Holstebros bagkæde, som forgæves stod og viftede med hånden for offside. Han var dog kølig og sparkede den sikkert ind til 1-1 mod sin tidligere klub, som han for nylig hjalp op i 3. division.

- Vi gik til pause med 1-1 og skiftede så alle indskiftere ind fra anden halvlegs start. Samtidig skiftede vi formation til vores tidligere velkendte 4-3-3. Dem, der blev på banen og spillede fuld tid, var Mathias Kahr, André Givskov, Jeppe Hansen og Thomas Eisner. Holstebro rokerede også en del i pausen.

SE OGSÅ: Fem træningskampe og en tur til Alicante

- I anden halvleg var billedet meget det samme. En lige kamp på den centrale del af banen. Forskellen er, at her fik vi erobret bolden flot højt i banen ad flere omgange, og vi har rigtig gode omstillingsmuligheder. De chancer burde vi have omsat til minimum ét mål, men vi må desværre gå målløse fra banen i anden halvleg.

- Vi tager 1-1 med retur til Hedensted, selv om vi havde fine muligheder for at snuppe sejren. Vi er nu igennem anden træningskamp og mange byder sig flot til. Vi havde i forvejen en god stærk trup, og med et par tilføjelser ser det rigtig spændende ud for den kommende forårssæson, siger Kenneth Qvist.

Næste træningskamp er hjemme mod Horsens Freja tirsdag den 14. februar kl. 19.

HIF's startopstilling:
1. Alexander Schytte (m)
2. Rasmus Schjang
3. Victor Kubel
5. André Givskov
6. Jeppe Hansen
7. Mirsad Suljic
8. Filip Højgaard
9. Kristian Skovbjerg
10. Mathias Kahr Christensen (c)
14. Thomas Eisner
19. Mikkel Thisgaard

På bænken:
4. Frederik Andersen
12. Emil Rosenkrans
13. Cornelius Nymand
15. Samuel Čapkovič
17. Markus Tofting
18. Batughan Öksum

Mål:
20' 1-0 Anders Iversen (straffespark)
38' 1-1 Mirsad Suljic

Luk