Menu

HIF søger ny træner til danmarksserien (lønnet)

image Arkivfoto: Palle Herløv
Af HIF Kommunikation
15. maj 2023 kl. 10:00

SENIOR - Hedensted IF søger en ny cheftræner til klubbens danmarksseriehold, der har ambitioner om at rykke op i 3. division.

Du bliver en del af setuppet omkring vores elitesatsning, der omfatter førsteholdet i danmarksserien, serie 1 og U19 Liga 1. På DS-holdet skal du arbejde sammen med assistenttræner, specialtræner/målmandstræner og holdledere. Sammen skal I sikre, at holdet praktiserer en offensiv spillestil, samtidig med at fodbolden skal blive ved med at være sjov. Ikke mindst seværdig for tilskuerne.

Du må gerne være spillende træner.

Vi forventer af dig som profil, at du er taktisk dygtig og at du kender styrker og svagheder ved forskellige spilsystemer.

Du skal være god til mandskabsbehandling og være i stand til at forstå den verden, spillerne befinder sig i. Herunder meget gerne medvirke til udviklingen af de unge spillere, der har brug for mundtlig coaching.

Arbejdsopgaver: Tre træninger om ugen mandag, tirsdag og torsdag. Alle træninger starter fælles sammen med andetholdet.

Det kan blive aktuelt, at du derudover deltager i trænermøder og i sponsorarrangementer i loungen i klubhuset i forbindelse med hjemmekampe.

Og så er det en fordel, hvis du vil bidrage til at lave arrangementer, der styrker det sociale sammenhold i eliteafdelingen.

Er jobbet lønnet: Ja.

Ansøgningsfrist: Mandag den 29. maj.

Kontakt: Sportschef Alex Nørlund, tlf. 4079 3078.

Luk